Stauning kirke

Intro

Stauning Kirke er efter vestjyske forhold en stor kirke. Måske hænger dette sammen med sognet store engarealer, som i gamle dag gjorde Stauning til et af Vestjyllands rige sogne.

Skibet og koret er bygget af granitkvadre i romansk stil omkring år 1200. Senere er et sakristi ved korets sydside, et højt tårn og to våbenhuse opført i sengotisk stil. I disse tilbygninger er der også anvendt munkesten. På midten af den nordlige sidemur kan man ane en tilmuret kvindedør.

En meget karakteristisk hvidkalket mur indhegner kirkegården. Bemærk fæ-ristene, som er bevarede i nogle af indgangene til kirkegården. Færistenes funktion var at forhindre dyr i at komme ind på kirkegården og ødelægge gravene. Inde i kirken er en romanske korbue og en granitdøbefont med ornamentik i form af båndfletninger på kummen bevaret. På triumfvæggen ses et stort sengotisk krucifiks. Prædikestolen fra 1603 er udsmykket med motiver fra det gamle og det nye testamente.

Altertavlen fra ca. 1620 er et stykke fornemt træskærer-arbejde fra begyndelsen af 1600-tallet. Ved siden af alteret ses en degnestol og en præstestol fra 1600-tallet. I koret hænger en lille middelalderlig messeklokke. Stoleværket har velbevarede renæssancegavle fra 1600-tallet. På en af gavlene finder vi kirkeværge og herredsfoged Chr. Olufsens bomærke indgraveret. På kirkegården finder vi også hans gravsten fra 1654.

Kirkeklokken var oprindelig fra 1638, men blev omstøbt i 1913. På skibets nordvæg findes en præstetavle fra 1733, hvorpå der er anbragt på et maleri af dommedag. I 1830 beordrede biskoppen billedet malet over, da han ikke brød sig om maleriets fordømmende holdning. Men ved den sidste restaurering af kirken er det lykkedes at få det oprindelige dommedagsbillede frem igen.

I skibet ses en stentavle, der fortæller om de 150 personer fra den østlige del af sognet, der døde under pesten i 1603.

Um den grossen Friedhof herum gibt es alte Mauern mit mittelalterlichen Eingängen. Bei allen Eingängen gibt es Viehroste um zu verhindern, die Haustier auf den Friedhof kommen konnten. Die Kirche ist Anfangs des 12. Jahrhunderts erbaut worden. Verhältnismässig ist sie eine grosse Dorfkirche. Sie wurde im romanischem Stil gebaut und hat spätgotische Anbauten. Als Material wurden Granitquadersteine verwandt, für die Anbauten jedoch grosse Backsteine und Ziegel. Das Altarbild, die Kanzel und die Stuhlreihen stammen aus dem 17. Jahrhundert. Die Kanzel ist mit Motiven aus dem Neuen, sowie aus dem Alten Testament ausgeschmückt; eins der Motive ist Johan, der einen “Walfisch” verlässt. In dem Schiff gibt es eine Gedenktafel für 150 Menschen aus dem östlichen Pfarrbezirk, welche 1603 an der Pest gestorben sind.

Stauning church is, when you compare west Jutlandish standards, a large church. A very carakteristic white-washed wall surrounds the church yard. Note the beast-gratings in the portals, their function were to keep domestic animals from going in and destroying the graves. The nave and chancel was built around the 12th century in Romanesque style, from granite ashlar. The pulpit from 1603 is decorated with motives from the old and the new testament. The alter piece from around 1620 is a very carakteristic piece of wood carving work, from the beginning of the 16th century. The church bell was originaly from 1638, but was recasted in 1913.

''Publiceret''