Stauning Whisky A/S




Intro

26 December 2010. tappede vi 27 flasker til de 9 grundlæggere af Stauning Whisky. Vi havde ingen ansatte dengang. De blev banderoleret og forsynet med en label fra vores kuverter og vi tog dem med hjem for at smage og dele med venner og familier.

Stauning Whisky Virksomhedsinformation Grundlagt 2005 Hovedsæde Stauning Stauning Whisky er et whiskydestilleri beliggende i Stauning ved Skjern i Vestjylland. Destilleriet er grundlagt i maj 2005 af ni danske whiskyentusiaster og er Danmarks ældste whiskydestilleri. Idéen var oprindeligt at skabe en whisky i stil med den røgede whisky der produceres på den skotske ø Islay. Alt skulle laves fra bunden og produktionen skulle foregå lokalt efter traditionelle skotske metoder. Idéen til at starte et whiskydestilleri i Danmark blev grundlagt på en sommerhustur. Det begyndte med en undren over, hvorfor der endnu ikke blev produceret whisky i landet til trods for at alle forudsætningerne var til stede: Klima, maltbyg og godt vand. Forberedelserne blev startet i lokaler der blev stillet til rådighed af en af de ni ejere, som var tidligere hjemmeslagter. Efter en omfattende istandsættelse og godkendelse fra de relevante danske myndigheder blev produktionsapparatet sat op og testproduktionen gik i gang. Den første destillering fandt sted i August 2006 og i de følgende måneder fortsatte produktionen. I efteråret 2006 tog historien en uventet drejning da de ni ejere mødte whiskyeksperten Jim Murray og lod ham smage den rene new spirit (råsprit) fra den lille produktion. Jim Murray var yderst positiv og sammenlignede resultatet med Ardbeg fra 70'erne og anbefalede ejerne at øge produktionen fra de 200-400 liter de oprindeligt havde forestillet sig. Mødet med Jim Murray blev anledningen til at ejerne i 2007 købte en gård og flyttede destilleriet fra hjemmeslagteriet i Stauning by til den nuværende placering ca. 1,5 km syd for byen. Efter halvandet år i savsmuld og murstøv var renoveringen af gården endelig slut og i marts 2009 begyndte produktionen. Produktionen blev øget til 6000-8000 liter whisky om året fra de 200-400 liter der oprindeligt havde planlagt. I marts blev det første korn maltet og i april startede destilleringen på det nye destilleri for første gang. Siden da har whiskyer fra Stauning Whisky modtaget priser i bl.a. Whisky Magazine Awards; den ene som den bedste europæiske ryewhisky under syv år, den anden som den bedste europæiske single malt. Whiskyen har ligeledes vundet anerkendelse i Jim Murrays "Whisky Bible", hvor Peated 1st Edition fik 94 point (ud af 100). Dette medførte at den blev kategoriseret som: "Superstar whiskies that give us all a reason to live.

Kornet købes lokalt og maltningen foregår som gulvmaltning i en proces der ca. tager en uge. Derefter tørres det maltede korn i en ovn hvor der kan fyres med tørv. Tørringen tager 2-3 døgn. Kornet kværnes, mæskes og stilles til gæring i 3 døgn og når gæringen er færdig destilleres urten første gang på en 1000-liters pot still og herefter destilleres på en 600-liters pot still. Efter denne dobbelt destillering er råspritten klar. Alkoholprocenten er nu på 68-69% og fortyndes herefter ned til 64% og lægges på egetræsfade hvor det modnes på lageret i minimum 3 år før det tappes som færdig whisky. I årene fra 2009-2012 blev der produceret 6.000 liter råsprit om året. i løbet af 2012 blev produktionen mere end fordoblet til samlet at være ca. 15.000 liter om året. Fra 2009-2012 blev produktionen passet af én mand. I 2012 blev der ansat en mand mere til dette arbejde. I 2013 blev ansat en mand til at varetage administration og salg og i 2015 blev planen lagt for en udvidelse til en produktion på 90.000 liter. 22. marts 2011 frigav Stauning Whisky deres første flasker: "Stauning rye – First Impression". Rye kendes hovedsageligt fra USA og Canada og Staunings udgave er en af de første Rye produceret udenfor Nordamerika.