Statue: Kong Frederik den 7
Affotografering af litografi. Flakhaven, det gamle rådhus. Hovedvagten. Statuen Frederik d. 7. Domkirken.
Flakhaven, Klingenberg, domkirken, statuen af Frederik d. 7. Mennesker på pladsen, cykler.
Flakhaven med Frederik den 7. statuen, St. Knuds Kirke i baggrunden.
Farvelagt prospekt fra Illustreret Tidende. Kong Frederik d. 7. statue på Flakhaven i Odense.
Statue af Frederik 7. i Kongens Have i eftermiddagssol. Statuen afsløret 5/6-1868 på Flakhaven. Flyttet til Kongens Have i 1987.
Statue af Frederik 7. i Kongens Have i eftermiddagssol. Statuen afsløret 5/6-1868 på Flakhaven. Flyttet til Kongens Have i 1987.
Statue af Frederik 7. i Kongens Have i eftermiddagssol. Statuen afsløret 5/6-1868 på Flakhaven. Flyttet til Kongens Have i 1987. Odense Slot.
Bronzeplade med indskrift på bagsiden af soklen til Frederik 7. i Kongens Have. Digt af Carl Ploug.
Frederik VII, der var guvernør på Fyn 1841-48, yndede at gå i uniform til daglig. Hjelmen og kyradset var med til at vise hans status. Begge dele findes nu på Møntergården i Odense. Foto: René Riis.
Intro
I Kongens Have i Odense står en bronzestatue, der forestiller kong Frederik den 7. (1808-1863). Inden han blev konge, var han guvernør over Fyn og boede på Odense Slot fra 1839 til 1848.
Kong Frederik den 7. er den danske konge, der er rejst flest mindesmærker over. Det skyldes ikke mindst de mange betydningsfulde, politiske begivenheder, der skete i hans regeringstid.
I 1848 gav kong Frederik den 7. efter for folkets krav om folkestyre. Den hidtidige regeringsform, enevælden, hvor kongen alene bestemte alt, blev dermed afskaffet og afløst af demokrati. Processen frem mod demokrati endte i 1849 med Junigrundloven, som Frederik den 7. kom til at stå som et symbol på.
Samtidig udbrød der borgerkrig i Slesvig og Holsten. Danmark og kong Frederik stod ved krigens afslutning som sejrherre. Krigen er siden blevet kaldt 1. slesvigske krig - også kendt som Treårskrigen 1848-1850.
Frederik den 7. havde som kronprins en særlig tilknytning til Odense. I 1839 blev han udnævnt til guvernør over Fyn og boede på Odense Slot, indtil han selv i 1848 besteg tronen efter faderens død.
Ældste offentlige monument: Statuen af Frederik d. 7. er byens ældste offentlige monument. Den blev afsløret på Flakhaven (Odense rådhusplads) den 5. juni 1868. Siden blev den i 1980’erne flyttet til den nuværende placering i Kongens Have.
Statuen er modelleret af billedhuggeren Herman Vilhelm Bissen (1798-1868), der døde, få måneder før værket blev afsløret. Bissen var tidens bedste og mest kendte billedhugger. Han har lavet flere andre skulpturer af Frederik den 7. – mest kendt er rytterstatuen i København foran Christiansborg Slot.
Pomp og pragt
Magthavere har før som nu haft brug for at gøre deres magt synlig for folket. Enten ved personlig fremtræden eller med symboler for magten. Frederik VII, der var guvernør på Fyn 1841-48, yndede at gå i uniform til daglig. Hjelmen og kyradset var med til at vise hans status, disse kan fra sommeren 2013 ses i udstillingen på Møntergården.
Fyn og Frederik VII
Fra enevælden blev indført i 1660, lå magtens centrum i København, og kongens mænd styrede Fyn. Den eneste undtagelse var guvernørtiden 1815-1848, hvor Fyn var en slags stat i staten. Christian VIII og siden hans søn Frederik VII var begge guvernører på Fyn i deres tid som kronprinser. Deres tilstedeværelse betød, at det var lettere for fynboerne at få magten i tale.
Frederik VII er den konge, som har boet længst tid på Fyn. Først som barn af guvernør Christian VIII og siden selv som guvernør. Begge gange boede han på Odense Slot. Frederik VII blev værdsat som guvernør. Han havde en særlig evne til at huske mennesker, og det var populært i de brede kredse, han færdedes i sammen med sin hustru Louise Rasmussen – senere grevinde Danner.
Denne tekst er en del af udstillingen 'Fyn - midt i verden', der kan ses på Møntergården i Odense.