Statshusmanden Dagmar Kristensen
Dagmar Christensen i sin stue, ca. 1950.
Fotograf: Albjergs Eftf.
Intro
Dagmar Kristensen, født 1879, uddannede sig målrettet inden for landbruget. Hun benyttede en ny lov, der gav statsstøtte til oprettelse af husmandsbrug, til at etablere sig som Danmarks første kvindelige statshusmand
Efter skolegang i Balle Friskole og på Frederiksborg Højskole lærte Dagmar Kristensen landbrug dels af faderen, der ejede Lille Ballegaard, dels på landbrugsskole. Da en broder i 1910 overtog faderens gård, blev der udstykket 12 tdr. land, som Dagmar Kristensen overtog ved hjælp af et statslån. Hun blev dermed Danmarks første kvindelige statshusmand - en særdeles usædvanlig beskæftigelse for en 31årig ugift kvinde.
Faderen Kristian Kristensen var hende til stor hjælp, men hun udviklede sig også selv til en særdeles dygtig landbruger. Der var dog også tid til andre interesser. Den 5. juni 1915 var hun til møde på Himmelbjerget, hvor kvinderetsforkæmperen Jutta Bojsen-Møller talte i anledning af indførelsen af kvindernes valgret. Dagmar Kristensen blev så begejstret, at hun anbragte en mindesten for valgretten i sin have.
Efter faderens død i 1924 søgte Dagmar Kristensen en stilling som bestyrer for landbruget ved Kvindehjemmet på Sprogø. Denne institution, der var en afdeling af Den Kellerske Aandssvageanstalt, ejet af professor Christian Keller, var oprettet to år tidligere. På Sprogø følte hun, at der var mulighed for at kombinere landbrugsfaglige evner med de sociale ideer, hun havde interesseret sig for siden ungdommens højskoleophold.
Tiden på Sprogø blev barsk. Øsamfundet var temmelig isoleret, og landbrugsdriften omfattede både husdyr- og agerbrug. Der var ringe opbakning fra professor Keller, der ud fra sparehensyn gerne så, at den eneste medhjælp i det daglige arbejde var Kvindehjemmets beboere - en langt fra stabil arbejdskraft. Dagmar Kristensen bestred stillingen i syv år til 1931, hvorefter hun efter eget ønske vendte tilbage til husmandsstedet, der efter faderens død havde fået navnet Kristiansminde.
I 1937 berettede Dagmar Kristensen i radioen om sit liv ved landbruget. Forældrene havde været det store forbillede, og udholdende slid havde været nødvendigt som Danmarks første kvindelige statshusmand. Men som hun pointerede: Jeg havde gode kræfter - og har det endnu. Det sker, at jeg snupper en 200 punds sæk, når det kniber. I 1947 var hendes kræfter dog ved at slippe op. Dagmar Kristensen kom efter et sygehusophold til plejehjemmet Betania i Jelling, hvor hun døde den 5. august 1948, knapt 70 år gammel.