Støvringgaard Kloster


Støvringgaard Kloster.


En stor del af den gamle renæssanceherregårds indre er bygget om til mindre lejligheder, som i dag bebos af privatpersoner.

Intro

Herregården ved Støvringgaard har eksisteret siden 1300-tallet. I 1735 testamenterede Christine Fuiren hele sin formue til oprettelsen af Støvrringgard Kloster, der i over 200 år fungerede som et jomfrukloster for adelens ugifte døtre.

Et adeligt jomfrukloster Støvringgaard Kloster ligger på et næs med en smuk udsigt ud over de lave engarealer ned mod Randers Fjord. Allerede fra 1300-tallet kender vi til omtale af Støvringgaard, som oprindeligt har været en herregård. Den statelige renæssancebygning, som står tilbage i dag, er et resultat af en ombygning gården var igennem i 1600-tallet, da den var i slægten Kaas’ besiddelse.
I 1672 kom Støvringgaard i familien Fuirens eje. Herregårdens sidste ejer var enkebaronesse Christine Fuiren. Christine Fuiren var barnløs og den sidste arving til slægtens formue. Hun levede et liv i luksus i sit hjem i København omgivet af tjenere, udsøgte møbler, kostbar kunst og elegante klæder. Skulle baronessen til selskab, lod hun sig transportere i sin gyldne karet. Kun på landet på Støvringgaard levede hun mere enkelt. Ved hendes død i 1735 testamenterede hun hele formuen til oprettelsen af jomfruklosteret på Støvringgård og et enkekloster i København. Med sin gavmildhed fulgte Christine Fuiren tidens velgørenhedsmode i adelige kredse. Adelen lod oprette flere jomfruklostre i begyndelsen af 1700-tallet til sine ugifte døtre
Ifølge testamentet var det kun døtre fra samfundets øverste lag, som blev optaget på klosteret. De kom fra familier, der nok var fornemme, men ikke havde mange penge. En ugift datter var derfor en stor økonomisk byrde for familien. På Støvringgaard Kloster var der oprettet plads til en priorinde og 12 jomfruer. Klostret fungerede som jomfrukloster i knap 200 år. I 1981 flyttede den sidste jomfru ud, og bygningerne blev herefter ombygget til moderne lejeboliger for modne beboere.
Kun få minutters gang vest for hovedbygningen ligger en fredfyldt kirkegård i skovkanten, hvor klostrets jomfruer blev begravet. Kirkegården blev anlagt i 1806.
Litteratur:
Støvringgaard Kloster - fra jomfrukloster til bofællesskab af Finn Andersen, 2010.


''Historien om Støvringgaard'' Med historisk belæg kan vi føre Støvringgaard tilbage til 1319, hvor gården tilhørte ridderen Palle Jensen Juul. Hr. Palle havde magtfulde forbindelser, for hans datter var gift med den berygtede Niels Bugge til Hald, som var en af hovedmændene bag adelsoprøret mod Valdemar Atterdag (1320-1375). En af herregårdens mere prominente ejere var Niels Kaas, som i 1573 blev udnævnt til at være kongens kansler under Frederik 2.(1534-1588). Det var et af tidens mest betydningsfulde embeder ved hoffet. Det er hans brodersønner, som står bag de ældste bygninger på Støvringgaard fra begyndelsen af 1600-tallet. Fra 1735 overgik Støvringgaard til en ny funktion, da enkefru Christine Fuiren efter sin død testamenterede herregården med tilhørende gods til oprettelsen af Støvringgaard Jomfrukloster for ugifte og enker fra adelen og borgerskabet. Herregården drives fortsat af fonden Støvringgaard Kloster, som bestyrer godsets jord og udlejer 19 lejemål i de historiske bygninger. Den nuværende klausul lyder på, at lejerne skal være over 55 år og tilhøre den danske folkekirke eller et andet etableret trossamfund. ''Markante ejere'' '' ''1319 & 1328: Palle Jensen'''' 1564- : Niels Kaas 1709-1735: Christine Fuiren 1735- : Støvringgaard Kloster Læs mere om Støvringgaard på [http://danskeherregaarde.dk/27642.aspx danskeherregaarde.dk]

''Hovedbygning'' Hovedbygningen på Støvringgaard består af et firfløjet anlæg, som ikke er fuldstændigt lukket om den lille borggård, idet nord- og vestfløjen ikke mødes. Bygningen er opført i to etager af røde mursten, visse steder på et fundament af tilhuggede kampesten. Den står med sadeltag af rødt tegl og gavlene i sydfløjen er prydet med indmurede blændinger. Midt for sydfløjen er tilføjet en mindre sidefløj. Anlæggets enkelte fløje blev opført løbende i perioden 1600-1630, og de kan derfor tilskrives brodersønnerne efter Niels Kaas, nemlig Niels og Mogens Kaas. Efter oprettelsen af klosteret i 1735 blev en del af bygningerne gennemgående ombygget. ''Omgivelser'' Støvringaards hovedbygning er opført på et lille og snævert voldsted, som er omgivet af vandfyldte grave. Vest for hovedbygningen ligger herregårdens avls- og administrationsbygninger, som blev opført i 1622 og ombygget efter klosteret stiftelse. En del af avlsbygningerne er i dag ombygget til lejligheder. Til herregårdsanlægget hører også en stor have, som i sommerhalvåret er åben for offentligheden. Vest for Støvringgaard er en del af godsets jord udlejet til Randers Fjord Golfklub, som har anlagt en stor golfbane på stedet. ''Bygninger og gods'' 1600-1630: Hovedbygning opført 1735: Stiftelsen Støvringgaard Kloster oprettet Efter 1735: Hovedbygning renoveret

''Fakta'' Adresse: Støvringgårdvej 73A, 8930 Randers NØ Kommune: Randers Tidligere: Randers amt, Støvring herred, Støvring sogn Ejer: Fonden Støvringgaard Kloster (2017) Funktion: Agerbrug, skovdrift, jagtudlejning, boligudlejning og udlejning til golfbane (2017) Størrelse: Ager 300 ha, skov 290 ha, park/have 4 ha, forpagtet 200 ha (2017) Offentlig adgang: Offentlig adgang til borgvold og park i sommerhalvåret Fredning: Hovedbygningen er fredet (2017) Besøg [http://stovringgaard.dk/ stovringgaard.dk]

''English'' The imposing Renaissance manor Støvringgaard is situated on the gently sloping fields towards Randers Fiord. In 1735 the manor was in bequeathed to the creation of a ‘secular convent’ called Støvringgaard Nunnery, where spinsters and widows of the nobility and bourgeois classes could live. The foundation behind Støvringgaard Nunnery still operates the estate and the buildings today. The impressive building was erected in between 1600-1630 by two brothers of the nobility Niels and Mogens Kaas.