Sprøjtehuset i Stege
Branden 1740
Branden 1761
Branden 1774
Branden 1784
Stege set fra Lendemarke 1754
Sprøjtehuset 1919.
Intro
Steges gamle sprøjtehus blev opført 1859 som afløser for en ældre bygning, der lå på Torvet.
Stege Købstad og Møns Herreds Jurisdiktion ejede den umatrikulerede grund, hvor sprøjtehuset nu står, fra 1851. I 1859 stod det nye sprøjtehus færdigt, klar til at afløse en ældre bygning der lå på Torvet.
I 1927 blev de oprindelige portåbninger slået sammen til et stort portfag for at give plads til større sprøjter.
Byens brandberedskab bestod i 1800-årene af tre sprøjter, som halvårligt blev afprøvet ved en stor øvelse på Torvet. Som mandskab var alle arbejdsføre mænd i byen mellem 20 og 50 forpligtede til at stille op, dog var der undtagelser for præsten, lærere og nogle kommunalt ansatte. For at kunne forsyne de tre sprøjter med vand havde alle husejere, der havde heste opstaldet i byen, pligt til at stille med en vandtønde, enten på en slæde eller en lille vogn. Tønderne blev fyldt ved en af de 8 bybrønde og vandet kørt til brandstedet.
I brandvæsenets protokol for årene 1874-1916 ses, at man i 1878 sprang over øvelsen i maj, da man kort forinden havde bekæmpet en brand i Lendemarke ”hvor to gårde og tre huse nedbrændte. Ved denne lejlighed viste vore sprøjter alle tre at være i fortrinlig stand og gjorde stor nytte". Det fortæller noget om de problemer, brande i tætbebyggede byer med stråtækte huse voldte. Det var oftest ikke muligt at slukke en bygning i brand. Brandbekæmpelsen handlede mere om at redde nærliggende bygninger og begrænse brandens udbredelse.
Først på eftermiddagen den 21. maj 1761 udbrød der brand hos Anders Larsen Smed, nuværende Storegade 60. Ilden bredte sig til begge sider af ejendommen, og da natten faldt på, var Storegades sydside fra nr. 58 til 76 lagt i ruiner.
Mod øst fungerede Sct. Gertrudsstræde som en naturlig bremse for ildens hærgen. Mod vest må man formode, at ilden blev standset ved den tids mest effektive brandbekæmpelse, at skabe et hul i husrækken ved nedrivning af et eller flere fag af et hus!
De mange ødelæggende brande i de danske købstæder betød, at der efter kongeligt dekret var etableret et brandforsikringsselskab. Den 13. januar 1761 var Kjøbstædernes almindelige Brandforsikring en realitet, om husene i Stege var forsikrede denne gang vides ikke, men muligheden forelå.
Den tætte bebyggelse i de danske købstæder har altid betydet, at brande ofte udviklede sig til omfattende katastrofer.
Natten mellem den 7. og 8. juni 1740 udbrød en brand på loftet af apoteket, og i løbet af halvanden time var hele nuværende Sct Knudsstræde til Rosengårdsstræde nedbrændt. De stråtækte huse kunne ikke modstå ildens hastige fremmarch, en kraftig nordenvind gjorde ikke situationen bedre, og ilden stoppede først, da de naturlige spærringer stræderne udgjorde blev nået.
Byens rådhus, der lå umiddelbart vest for apoteket, nedbrændte også, hvorved en mængde dokumenter, som kunne belyse Steges tidlige historie, gik tabt.
Selv om byen ansøgte kongen om hjælp, og fik det dengang anselige beløb 5000 rigsdaler, et beløb der var mere end husenes vurdering, var virkningerne af branden vanskelige at komme over.
Sidst på formiddagen 2. pinsedag 1774 under højmessen udbrød den mest omfattende brand Stege har oplevet.
På ejendommen, nuværende Dybsbrostræde 20, opstod ilden i et sidehus, hvor rytter Hans Zimmermand boede til leje. Under den efterfølgende brandretssag hævdedes det, at ilden var opstået på grund af uforsigtig omgang med kogende olie, men sagen opklaredes ikke fuldt ud.
Ilden bredte sig hastigt, godt hjulpet af en kraftig vestenvind, og døde ikke ud før næste dag. Da lå Dybsbrostræde, Farverstræde, Langade, Torvets vestside, Dragestræde, næsten hele Rådhusgade samt Storegades nordside fra nr. 43 til og med nr. 69 i aske. Hele byens nordlige del var brændt ned, og da det var den tættest bebyggede del af byen, betød det, at næsten to tredjedele af byens befolkning var hjemløse.
Enkelte gårde på nordsiden af Torvet blev ikke flammernes bytte, sikkert fordi disse gårde lå lidt adskilt fra den øvrige bebyggelse. Nogle fritliggende huse på Rådhusgade, nr. 39-43, og den tidligere navigationsskole, Langgade 59, undgik ligeledes katastrofen.
En brand af dette omfang betød naturligvis en mængde arbejde for byens håndværkere. Der fandtes dengang syv snedkere i byen men kun en tømrer. Det betød, at man måtte tilkalde en række tømrere fra København, som imidlertid tillod sig at udføre arbejde som retteligt hørte hjemme under snedkerlavet.
Det afstedkom en større strid mellem lavene, men ved stiftamtsmandens mægling blev løsningen, at tømrerne kun måtte udføre egentligt tømrerarbejde, d.v.s, stolpe, bjælke og tagkonstruktioner. Snedkerne skulle så udføre gulve, vinduer, lofter og døre.
Takket være den obligatoriske brandforsikring fra 1761 og en fritagelse fra visse skatter blev alle de nedbrændt huse og gårde relativt hurtigt genopbygget.
I forhold til de tidligere brande i Stege var branden i 1784 meget beskeden.
Natten til d. 25 juni nedbrændte Storegade 56 og 58 totalt. Ilden blev endnu en gang standset af den naturlige barriere, et stræde udgør og mod øst standsedes ilden ved nedbrydning af et par fag af nabohuset, Storegade 60.