Sparresholm


Billedet fra Sparresholm hovedbygning.


Billedet fra Sparresholm herregård.

Intro

I middelalderen hed herregården Paddeborg, og var en betydelig politisk brik i Valdemar Atterdags erobring af det danske rige. I 1609 omdøbte Jens Sparre herregården til ”Sparresholm”. Sparresholm har haft mange forskellige ejere.

Sparresholm hed i middelalderen Paddeborg, hvor der på dette tidspunkt lå et slot. Slottet blev første gang omtalt i 1334, og ejet af Ove Pedersen. Holstenerne holdt her politiske fanger indespærret, men kongen Valdemar Atterdag indtog borgen i 1345.

Efter erobring ejede Ove Pedersen stadigvæk Paddeborg og derefter hans sønner. En af hans sønner, Henrik Ovesen, solgte sin andel og noget gods til Roskildebisp Peder Jensen Lodehat i 1398. Roskildebispen blev efterhånden stedets eneejer. Paddeborg var i lang tid et biskoppeligt len.

I 1606 har Jens Sparre fået tre gårde i Paddeborg. Han oprettede af de tre gårde en hovedgård og
fik også tilladelse til at holde Toksværd kirke for sin rette sognekirke i stedet for Kongsted.

1609 omdøbte han stedet til ”Sparresholm”. Jens Sparre døde i 1632 og hans børn Christian og Susanne arvede stedet. Christian Sparre bekymrede sig kun om sin egen behagelighed. Han sendte jævnligt en bud til handelsmanden i Næstved for at købe franskvin, rhinsk og brændevin og tysk øl. Efter hans død i 1658 efterlod han gården med en gæld på ca. 27.000 rdl. Gården gik i arv til søsterdatteren, Sidsel Kaas.

I 1662 blev dog gården og gods skødet til krigskommissær Søren Lauridsen. Den nye ejer var søn af borgmesteren fra Præstø. Derefter arvede hans bror Jens Lauridsen gården.

I de følgende år havde Sparresholm mange forskellige ejere. Hovedbygningen blev med tiden moderniseret og mange gårde blev opbyggede og udflyttede.

Siden 2004 er Kaptajn-R, Agrarøkonom, HD Thomas Garth-Grüner ejer af Sparresholm.


Sparresholm ligger i Toksværd sogns sydøstlige del. Gården er meget skovrig og tidligere var der også mange småsøer. Størstedelen af disse småsøer er dog udtørrede. Vest for herregården lå en sø på over tredive tønder land.

I 1958 har Nationalmuseet fortaget en større arkæologisk undersøgelse. Ved udgravningen fandt man mønter fra Valdemar Atterdags tid og keramiske skår. Under den nuværende hovedbygning findes rester er den middelalderlige bygningskompleks.

I 1609 opførte Jens Sparre et stenhus i to stokværk med hvælvede kælder på resterne af det middelalderlige voldsted, som var omgivet af voldgrave, sø- og engarealer. Renæssancebygningen havde stenkorsvinduer og stenkarme med rige forsiringer. Af den oprindelige udsmykning på kvisten over indgangen er bevaret tre allegoriske figurer og to skulpterede tværbånd.

Adgangen var fra øst gennem en port i midtfløj. Der var også en stentavle med et vers, bygherrens navn samt årstallet 1609. Stenen er nu over hovedbygningens indgangsdør. Jens Sparres bygning udgør midterfløjen af det nuværende anlæg.

Omkring 1700 blev tilføjet de to lavere sidefløje. Den murede fritrappe med to løver stammer sikkert fra opførelsestiden. En sandstensfigur, en romersk kriger har oprindeligt været anbragt på bygningen, nu opstillet i haven.

Fra omkring 1800 er der også bevaret malede lærredstapeter og dørstykker i en tofags stue mod øst i midtfløjens nedre stokværk. Ved slutningen af 1800-årene blev der opført fem bygninger.

I 1928 brændte Sparreholms avlsbygninger. Efter branden blev avlsgården genopført, og i årene 1954-57 moderniseret.