Sortgods fra Karhuse
Kammerpotte af sortgods fra Karhuse ved Vissenbjerg. Potten findes nu på Møntergården i Odense.
Intro
Bebyggelsen Kelstrupskov gik tidligere under navnet Karhuse. Her var i 1700-tallet og frem til midten af 1800-tallet en stor produktion af fynsk sortgods.
Helt frem til begyndelsen af 1900-tallet måtte de fleste fynboer gå på gammeldags das. I byen gik man i gården, på landet gik man i stalden.
Kammerpotten var derfor rar at have under sengen. Kammerpotten på billedet er fremstillet af sortbrændt ler, kaldet sortgods. Vi forbinder ofte det sortbrændte ler med jydepotter, men i 1700-tallet og frem til midten af 1800-tallet var der en stor produktion af sorte potter i Karhuse ved Vissenbjerg.
Se billedet på introfanebladet.
Denne lokalitet er en del af udstillingen 'Fyn - midt i verden', som kan ses på Møntergården i Odense.
Boligens indretning har ændret sig over tid, men den har altid opfyldt menneskets basale behov: at have tag over hovedet og et sted at sove og spise. Bolig og arbejde hørte frem til vores tid sammen, både i byen og på landet. Bonden boede på sin jord, håndværkeren ved sit værksted. I dag bor de fleste fynboer langt fra deres arbejde.
Gården (1800-1850)
Omkring år 1800 boede de fleste fynboer på en gård. Antallet af huse på landet var stadig langt mindre end antallet af gårde, og byboere udgjorde kun en lille del af befolkningen. På den typiske gård boede et gårdmandspar, deres børn og et antal karle og piger.
Et eksempel på en typisk gård omkring 1800 er Fjelstedgården, som i dag står i Den Fynske Landsby
Beboerne på Fjeldstedgården tilhørte den bedre stillede del af landbefolkningen. Gården består af et stuehus og tre udlænger, og den er bygget i bindingsværk med sulekonstruktion. Væggene er af klinet ler på fletværk og taget af strå.
Denne lokalitet er en del af udstillingen 'Fyn - midt i verden', som åbner på Møntergården i Odense 30. august 2013.