Sortebro Kro i Den Fynske Landsby
Skilt på Sortebro Kor, nu i Den Fynske Landsby: 'Kongelig previlegeret Sortebo Kro'.
Billede af skænkestuen i Sortebro Kro. På billedet ses til venstre kroejer Rasmus Hristoffersen.
Sortebro Kro på sit oprindelsessted.
Sortebro Kro på sit oprindelsessted. Står nu i Den Fynske landsby.
Sortebro Kro på sit oprindelsessted med rejseladen i forgrunden. Står nu i Den Fynske Landsby.
Sortebro Kro i Den Fynske landsby.
Skænkestuen i Sortebro Kro. Foto: Bjarne Koburg Thomsen.
Sortebro Kro i Den Fynske Landsby. Foto: Bjarne Koburg Thomsen.
Intro
Sortebro Kro (hus nr. 18) i Den Fynske landsby repræsenterer de mange landevejskroer, der tidligere var at finde langs landets hovedveje. Kroernes vigtigste funktion var at skaffe mad og nattely og friske heste til rejsende.
I hele Sortebro Kros historie har huset været ejet af den familie, som i sin tid byggede det. I 1805 flyttede husmand Christian Hansen ind i sit nybyggede hus sammen med sin kone Karen Rasmusdatter og deres børn.
I 1826 overgik huset til hans datter og svigersøn, der til gengæld skulle yde Christian aftægt. Svigersønnen Christoffer Rasmussen drev husmandsstedet indtil sin død i 1863, og det var i hans tid (1860), at Sortebrohus opnåede status som Kgl. Privilegeret Kro og skiftede navn til Sortebro Kro.
Efter hans død drev enken kroen, indtil deres søn Rasmus i 1887 blev gift og kunne overtage hvervet. Perioden fra 1860 til 1897 var kroens storhedstid. Herefter overtog den nyanlagte jernbane mellem Nyborg og Svendborg en stor del af den passagertransport, der tidligere havde benyttet postvognen, og kroens indtægter gik ned.
I 1908 ansøgte Rasmus Kristoffersen om at få lov at flytte kroen til Gudme, der jo nu var blevet stationsby. Han fik afslag herpå og drev derefter Sortebro Kro frem til sin død i 1917. Herefter blev ejendommen drevet som landbrug. Landevejskroernes tid var forbi – i hvert fald indtil privatbilismen kom.
Folketællinger
1834
Kristoffer Rasmussen, 38 år, Gift, husmand, lever af sin jordlod
Anne Kirstine Kristiansdatter, 32 år, Gift, hans kone
Niels Kristoffersen, 5 år, Ugift, deres børn
Karen Marie Kristoffersen, 7 år, Ugift, deres børn
Giertrud Kristoffersen, 3 år, Ugift, deres børn
Hans Pedersen, 19 år, Ugift, tjenestefolk
Anne Magrethe Jakobsdatter, 31 år, Ugift, tjenestefolk
1840
Kristoffer Rasmussen, 44 år, Gift, Huusmand, lever af sin Jord
Anne Kirstine Kristiansdatter, 38 år, Gift, Hans Kone
Niels Kristoffersen, 11 år, Ugift, Deres Barn
Karen Marie Kristoffersen, 13 år, Ugift, Deres Barn
Giertrud Kristoffersen, 9 år, Ugift, Deres Barn
Anders Povelsen, 54 år, Ugift, Tienestekarl
1845
Kristoffer Rasmussen, 49 år, Gift, boelsmand, lever af sit avlsbrug
Karen Hansdatter, 26 år, Gift, hans kone
Anne Kirstine Kristoffersen, 2 år, Ugift, deres datter
Niels Kristoffersen, 16 år, Ugift, husfaderens børn af første ægteskab
Karen Marie Kristoffersen, 18 år, Ugift, husfaderens børn af første ægteskab
Giertrud Kristoffersen, 14 år, Ugift, husfaderens børn af første ægteskab
Peder Knudsen, 39 år, Ugift, tjenestekarl
1850
Kristoffer Rasmussen, 54 år, Gift, Boelsmand, huusfader
Karen Hansdatter, 31 år, Gift, hans kone
Niels Kristoffersen, 21 år, Ugift, husfaderens børn af første ægteskab
Gjertrud Kristoffersen, 18 år, Ugift, husfaderens børn af første ægteskab
Anne Kirstine Kristoffersen, 5 år, Ugift, deres barn
Ane Marie Kristoffersen, 4 år, Ugift, deres barn
1855
Christoffer Rasmussen, 59 år, Gift, Familiefader, Jordbruger
Karen Hansdatter, 36 år, Gift, Hans Kone
Niels Christoffersen, 27 år, Ugift, husfaderens børn af første ægteskab
Gjertrud Christoffersen, 24 år, Ugift, husfaderens børn af første ægteskab
Anne Kirstine Christoffersen, 11 år, Ugift, deres barn
Ane Marie Christoffersen, 9 år, Ugift, deres barn
Karen Christoffersen, 5 år, Ugift, deres barn
Maren Kirstine Hansen, 5 år, Ugift, plejedatter
1860
Christoffer Rasmussen, 65 år, gift, husfader, lever af sin jord
Karen Hansdatter, 41 år, gift, hans kone
Ane Kirstine Christoffersen, 16 år, ugift, deres børn
Ane Marie Christoffersen, 14 år, ugift, deres børn
Karen Christoffersen, 10 år, ugift, deres børn
Maren Christoffersen, 5 år, ugift, deres børn
Rasmus Christoffersen, 2 år, ugift, deres børn
Maren Kirstine Hansen, 9 år, ugift, pleiebarn
1870
Karen Hansdatter, 50 år, Enke, Husmoder, privilegeret kro, født i Gudbjerg
Anne Kjerstine Christoffersen, 25 år, Ugift, Datter, sypige, født i Gudbjerg
Anne Marie Christoffersen, 23 år, Ugift, Tjenestetyende, datter, født i
Gudbjerg Maren Christoffersen, 13 år, Ugift, Barn, født i Gudbjerg
Rasmus Christoffersen, 11 år, Ugift, Barn, født i Gudbjerg
Jens Rasmussen, 34 år, Ugift, Tjenestetyende, født i Langeaa
1880
Karen Hansdatter, 60 år, Enke, husmoder, kroholder i agerbrug, født i Gudbjerg
Karen Kristoffersen, 29 år, Ugift, hendes børn, født i Gudbjerg sogn
Maren Kristoffersen, 24 år, Ugift, hendes børn, født i Gudbjerg sogn
Rasmus Kristoffersen, 21 år, Ugift, hendes børn, født i Gudbjerg sogn
1890
Rasmus Kristoffersen, 31 år, Gift, husfader, husmand
Karen Hansen Larsen, 31 år, Gift, husmoder
Kristoffer Kristoffersen, 2 år, Ugift, barn
Hans Kristoffersen, under 1 aar, Ugift, barn
1901
Rasmus Kristoffersen, 42 år, Gift, husfader, Landbrug, krohold
Karen Hansen Larsen, 42 år, Gift, husmoder, husholderske
Kristoffer Kristoffersen, 13 år, Ugift, barn
Hans Kristoffersen, 11 år, Ugift, barn
Karen Kristoffersen, 9 år, Ugift, barn
Maren Kristoffersen, 7 år, Ugift, barn
Gertrud Kristoffersen, 5 år, Ugift, barn
Martha Kristoffersen, 3 år, Ugift, barn
Anna Kirstine Kristoffersen, 1 år, Ugift, barn
Kristine Jensen, 20 år, Ugift, Tyende, tjenestepige v. landbrug
Marius Johannes Kjerstein, 14 år, Ugift, Tyende, tjenestedreng v. landbrug
Byggeskik
Det første, der springer i øjnene, når man besøger Sortebro Kro, er stuehusets bemaling. Den gulkalkede facade med de blåmalede fuger var ikke noget, man så mange steder, alene fordi det var besværligt at holde. Opstregningen har formentlig haft til hensigt at understrege brugen af brændte sted i bygningens tavl. Da mursten var et dyrt materiale, brugte man somme tider at tegne mursten uden på kalken for at få det til at ligne den ægte vare. Ved hjemtagelsen var stuehuset hvidkalket med sort bindingsværk. Stråtaget er af tagrør med kragetræer på rygningen.
Det ældste Sortebrohus fra 1805 var bygget med lerklinede vægge, men før 1861 var alle tavl udfyldt med brændte sten. Huset havde desuden oprindelig lergulve i alle rum bortset fra bryggerset, der havde kampestensgulv. I 1840 var der kommet murstensgulv i storstue, kammer, dagligstue og sengekammer, og først med ombygningen i 1861 kom der trægulve i enkelte af husets rum.
Kroen lå oprindelig ved landevejen mellem Nyborg og Svendborg - se Sortebro Kro i dens oprindelige omgivelser her.
Bygningshistorie
Kernen i den nuværende Sortebro Kro stammer fra 1805, da Christian Hansen fra Hesselager byggede et tolænget husmandssted, der fik navnet Sortebrohus.
Fra forsikringsarkivalier i 1807 kender vi husets indretning. Stuehuset indeholdt storstue, ølkammer, alkove, sovekammer ”med Kamin at kaage Mad i”, dagligstue, forstue, bryggers og materialerum. Udlængens syv fag var indrettet til kostald, kornhus, tærskelo samt hugge- og tørvehus. I 1840 blev Sortebrohus udvidet med endnu en længe, der indrettedes til bryggers, karlekammer og huggehus. Desuden ser det ud, som om stuehuset er forlænget et fag på dette tidspunkt.
Fra 1861 betegnes huset i forsikringspapirerne som ’krosted’, og det er i årene forinden blevet indrettet som sådan med skænkestue, gæstekamre m.v., og desuden blev der samme år bygget en kørelade. Det er denne kroindretning, der i dag genfindes i Den Fynske Landsby.
Sortebro Kro er flyttet til Den Fynske Landsby som repræsentant for de mange landsby- og landevejskroer, der var en del af det fynske landskab i 1800-tallet.
De ældste privilegerede kroer blev anlagt i 1100-tallet, og i 1396 bestemte dronning Margrethe I., at de privilegerede kroer skulle ligge med 4 mils afstand (ca. 30 km). Landevejskroerne var bestemt for de rejsende – landsbyens egne indbyggere måtte ikke komme der.
I løbet af 1800-tallet blev mange kroer brevopsamlingssteder for postvæsenet. Således også Sortebro Kro, der fik den status i 1869. Fra brevopsamlingsstederne kunne landpostbudene hente posten og bringe den ud til landsbyerne. Denne udbringning foregik til fods indtil 1894, da det blev tilladt for landposten at cykle (hvis han altså selv anskaffede cyklen).