Sorringkeramik


Keramikfund fra udgravningerne ved Jordbærvej i Sorring.


Keramikken vælter op af keramikgrubens jord.


Asger Jorn ved lerblanderen i Sorring.


Vingemotiv og logo for Silkeborg Museum før sammenlægning.

Intro

Silkeborgegnen er en gammel pottemageregn for "de røde potter". Pottemageriet havde hovedsæde i Sorring og Tovstrup. I 2010 udgravede Museum Silkeborg 1700-tals keramikgruber ved Jorbærvej i Sorring.

Pottemageregnen Silkeborg
Silkeborgegnen er en gammel pottemageregn for "de røde potter". Pottemageriet havde hovedsæde i Dallerup sogn med landsbyerne Sorring og Tovstrup.
Sorringtraditionen har rødder tilbage til år 1700, hvor håndværket voksede sig livskraftigt og blev et stort lokalt erhverv i perioden ca. 1830-1914. I dag har Sorring stadig et pottemageri som bærer navnet Sorring Lervarefabrik.
Røde og sorte potter De røde potter er en betegnelse på det lertøj, som er formet på en drejeskive, glaseret og brændt i ovn. De sorte, er banket op på et bræt og brændt i en mile. Det sidste er en type som har været produceret på mange bøndergårde over hele landet, medens produktionen af de røde potter var et mere specialiseret håndværk. I 1840 var der ca. 50 pottemagere omkring Sorring, mens der i de nørrejyske købstæder i samme tidsrum tilsammen var ca. 10 pottemagere. Sorringlertøjet vandt frem i takt med pottemageriets nedgang i købstæderne. I følge lokale fortællinger i Sorring blev der på et tidspunkt produceret så meget keramik, og derfor gravet ler så i stor stil, at man så sig nødsaget til at forbyde al lergravning på vejene i byen.
Udgravning i 2010 Under Museum Silkeborgs udgravning ved Jordbærvej fandt man kilovis af skår, og spor af mindst ét keramikværksted. Området har sandsynligvis været anvendt i 40-50 år i perioden 1850/60-1900. Keramikken er udstillet på Silkeborgs Hovedgård, sammen med museets store samling af sorringkeramik.


Jorn og Jensen
I 1953 indgik Silkeborg Museum (nu Museum Silkeborg) og Asger Jorn et samarbejde. Jorn ønskede at forny det gamle pottemagerhåndværk, og museet betalte kunstneren et ophold hos pottemager Knud Jensen i Sorring. Kunstneren Jorn og håndværkeren Jensen havde et inspirerende om end gnidningsfyldt samarbejde i Sorring, hvor Jorn tilførte en kunstnerisk tilgang til den gamle tradition.

Jorn designede museets logo, som er inspireret af sorringpottemagernes yndede vingemotiv.