Sorø Klosterkirke

Sorø Klosterkirke-1. Sorø Klosterkirke-1

Sorø Klosterkirke-2. Sorø Klosterkirke-2

Sorø Klosterkirke, Christoffer II's gravmæle. Sorø Klosterkirke, Christoffer II's gravmæle

Sorø Klosterkirke, Christoffer II's gravmæle, detalje. Christoffer II's gravmæle. Den groteske scene med Phyllis, der pisker vismanden Aristoteles i bagen.

Intro

Kort før midten af 1100-tallet grundlagde stormanden Asser Rig klosteret i Sorø. Asser blev selv optaget som munk, men døde allerede efter 13 dages klosterliv. Det store klosterprojekt blev efter hans død overtaget af sønnen Absalon. Sorø Klosterkirke er blandt Danmarks længste kirker. Byggeriet er nok begyndt lige efter biskop Absalons nystiftelse af klosteret i 1162 som cistercienserkloster. Cistercienserordenen udsprang af benediktinerordenen. Allerede før 1200 stod bygningen færdig som en af Danmarks første teglstenskirker, så Absalon har nået at se sit storværk færdigt inden sin død i 1201. ''Når liderlighed trumfer alder og erfaring'' Mange gejstlige, borgere, fyrster og konger er begravet i Sorø Klosterkirke. Mest iøjnefaldende i dag er Christoffer den Andens gravmæle i koret med bronzestøbte figurer af kongen, hans dronning Eufemia og en prinsesse. Christoffer den Andens eftermæle er langt fra så fremtrædende som hans gravmonument. Han er beskrevet som utroværdig, hård og ødelæggende. På frisen ved ægteparrets fødder ses en mærkelig scene: En ung kvinde rider på en ældre mand, mens hun riser ham bagi. Det er den smukke Phyllis, der fordrejer hovedet på vismanden Aristoteles. Moralen er, at alder og erfaring ikke kan opveje liderlighed og begær. Middelalderens bramfri borgere nøjedes i øvrigt ikke med at afbilde sexskandalen. De opførte også offentligt komedien in natura, og det må have været et saftigt syn.