Solgårdsparken


Ørneterrassen i Solgårdsparken


Pavillonen v. Tryggevælde Å


Prins Paris


Prambroen over Tryggevælde Å


Solgården ca. 1960


Solgården, ca. 1960


Solgården, ca 1925

Intro

Solgårdsparken, Stevnsvej 26, Strøby Egede bruges i dag som folkepark. Igennem parken er adgang til Tryggevælde Å.

På kystsiden overfor Solgårdsparken lå Vallø Strandhotel. Hotellet, der blev nedlagt i for få år siden, blev bygget i 1899 som et sommerhotel uden varme og rindende vand. Hertil kom det bedre borgerskab især fra Køge for at hygge sig med badning fra en af de 2 badehuse eller for at spise i restauranten. Hertil kom også Louis og Karen Bramson, der boede i Tårbæk. Karen Bramson, der var tekstforfatter for skuespil og romaner, forelskede sig i området. I 1904 købte hun af Gjorslev gods det mindre grundareal overfor hotellet for her at opføre en strandvejsvilla.


Villaen, der blev opført her og som kom til at ligge imellem 2 fiskerhuse, var på ca. 215 kvm. i 3 plan. Villaen døbte Karen Bramson: Solgården.


På solgårdsgrunden blev nogle år senere opført en særskilt bygning til en benzindrevet generator, der skulle skaffe jævnstrøm til villaen. Et par år senere udvidedes hovedbygningen med sidefløje og tårn. Tårnet blev forsynet med en ørn i hvert hjørne. Ørnene skulle efter sigende være en gave fra kong Fr. VIII, som en dag i 1911 skulle have besøgt Solgården.


Da 1. verdenskrig bryder ud i 1914, flytter Karen Bramson til Paris og viser sig ikke mere på Solgården. I 1917 køber skibsreder Marius Nielsen Solgården, de 2 fiskerhuse på begge sider samt grundarealet helt ned til tryggevælde Å. Endvidere lader han opføre en staldbygning til hans rideheste, en kuskebolig, hønsehus, drivhus samt gede- og svinestald. Det ene af fiskerhusene nedrives for at blive til garage for skibrederens biler.


I 1946 sælger han Solgården til Københavns Kommune, der inretter hovedbygningen til rekonvalecenter for tuberkulosepatienter. Samtidig bliver opført liggehaller, således at patienterne kan tage ophold udenfor stuerne. Senere bliver Solgården et hjem for nervepatienter fra Sct. Hans Hospital i Roskilde. I 1984 udlejes Solgården til Dansk Røde Kors, som bruger dette til husning af flygtninge. På grund af store indbyrdes stridigheder mellem de forskellige folkeslag, som nu bor her, bliver huset fuldstændig raseret. Røde Kors må derfor opgive at benytte dette, og Vallø Kommune overtager Solgården.

Solgården, der nu fremtræder i miserabel stand, nedrives i 1986.


Solgårdsparken udgør et areal på ca. 18 Ha. Parken er anlagt af skibsrederparret Marius og Ellen Marx Nielsen, der i vinterperioden boede i deres villa på Ryvangen i Hellerup.


Parken er anlagt med lige gange, kanaler, øer og fiskedamme. Endvidere er i parken opstillet et antal figurer bl.a. Prins Paris. De tidligere liggehaller, som egentlig var påtænkt nedrevet, fremstår nu i svenskrød farve omkring en større grillplads. I nærheden af denne er udstillet 2 træstubbe udskåret som et ansigt. Nær Tryggevælde Å er opført en pavillon, som hvert år bruges som standplads for de musikorkestre, der hvert år optræder i parken. På andre steder i parken er opstillet diverse skulpturer samt siddebænke.


Ganske få meter fra Stevnsvej er opført en pavillon med de 4 ørne, der oprindeligt stod på Solgården tårn. Pavillonen ligger netop på den nedrevne strandvillas byggegrund. Kun de 3 af de 4 ørne er originale, idet den ene kort efter Solgårdens nedrivning i 1986, blev solgt som støtte til sultkampagnen i Afrika. Det har ikke været muligt at tilbagekøbe denne, hvorfor Vallø Kommune lod udfærdige en kopi.


Solgårdsparken vedligeholdes i dag ved et samarbejde mellem Stevns Kommune og Solgårdsparkens Støtteforening.


Tryggevælde Å, der er Sjællands næststørste å, udspringer ved fra Ulse sø nær Bregentved Gods. Den har sin udmunding ganske få hundrede meter vest for Solgårdsparken.


Ved Prambroen, som forbinder Sjælland med Stevns over åløbet, er en sluse, der skal hindre havvandet i at bevæge sig ind i åen. Nær denne samt i området ind mod Køge by - kaldt Odden - er gode fiskemuligheder.


Tryggevælde Å var i vikingetiden sejlbar helt op til Karise, men kan i dag kun besejles af kano til hen omkring Hårlev.


Tryggevælde ådal, der strækker sig helt til Karise, består af græs- og til dels buskbevokset engareal med græssende ungkvæg. Arealet byder på et rigt varieret fugleliv samt en mangeartet flora. Forskellige steder langs ådalen er P-pladser, hvorfra man kan bevæge sig ned til åen.