Snublesten for Kai Ibsen
Kai Ibsens snublesten ved Clemensgade 3.
Intro
Snublesten nedlagt for Kai Ibsen, Clemensgade 3, Kolding
Kai Ibsen, kommunist og modstandsmand, interneret i Horserød og deporteret til Neuengamme i 1944, tilbage med de hvide busser, død i 1994 i Kolding.
''Publiceret''
Ideen til snublesten kommer fra den tyske kunstner Gunter Demnig. Han lagde den første sten til minde om ofre for nazisternes forbrydelser i Köln i 1992.
Det, som startede som et lokalt projekt til minde om nogle enkelte ofre i Köln, har siden udviklet sig til Europas største decentrale mindesmærke. Det tyske ord, Stolperstein, oversat til snublesten på dansk, henviser til Demnigs intention om, at beskueren skal snuble over fortiden og blive påmindet om det menneske, som havde sin sidste frivillige bopæl på det sted, hvor stenen ligger.
?
De første snublesten blev lagt for roma-sintier og der findes nu snublesten til minde om udvisningen og udryddelsen af roma-sintier, jøder, homoseksuelle, politisk forfulgte, Jehovas vidner og ofre for det såkaldte "eutanasi"- program samt for mennesker som blev tvunget til flugt eller sendt i koncentrationslejr. Der lægges også sten til minde om forfulgte som overlevede nazisternes vold og i Danmark også for politifolk og modstandsfolk.
?
Hver enkel sten er håndlavet og den unikke sten bevarer mindet om det unikke individ som mistede livet som følge af nazisternes forbrydelser.
?
Der findes nu flere end 74.000 snublesten i Europa. Danmark er land nummer 26.