Sneum Kirke
Sneum Kirke
Intro
Sneum Kirke er en romansk kirke, der nævnes for første gang i 1292. Den er bygget i tufsten med granitsokkel.
Navnet Sneum blev oprindeligt skrevet Snethum, og betyder på skråningerne. Sneum Kirke nævnes for første gang i 1292 og i Ribe Oldemoder fra midten af 1300´erne. Kirken, der er romansk, er bygget i vulkanske tufsten, med sokkel af granit og en del munkesten. En apsis blev revet ned allerede i middelalderen, og tårnet i munkesten er som det nedrevne våbenhus fra 1500´erne. Facaderne er udsmykket med liséner og rundbuefriser. Kirken har, så langt tilbage de skriftlige kilder rækker, 1668, været tækket med bly. Kirken blev omfattende ombygget i 1891.
Kirkerum
Kirken har oprindeligt haft fire vinduer i hver langside, et i koret og tre øst for døren og koret to vinduer. Skibet har nu to vinduer på nordsiden og tre på sydsiden skibet, tre vinduer i koret og et i våbenhuset i tårnet.
Sneum Kirke har oprindeligt flade trælofte og har senere fået hvælvinge, først i koret, siden i skibet, alt i 1500 årene. Korbuen var oprindelig romansk, men er siden blevet ændret til spidsbuet gotisk.
Skibets norddør blev tilmuret allerede i middelalderen, og syddøren lukket til i forbindelse med våbenhusets nedrivning i 1891, hvor man indrettede et nyt våbenhus med indgang i tårnrummet.
Det ældste inventar i Sneum Kirke er en romansk døbefond. Derud over er der en jernbunden dørfløj fra middelalderen, en sengotisk madonnafigur og en reliefprydet klokke fra 1443. Der er et dåbsfad fra ungrenæssancen, en alterbordsside fra 1585, en altertavle fra højrenæssancen samt en prædikestol fra 1604. Altersølvet og alterstagerne er fra omkring 1752.
Sagn
Et sagn fortæller, at man ikke kunne enes om, hvor kirken skulle opføres. Man slog nogle kreaturer løs om natten, og hvor de blev fundet næste morgen, blev kirken bygget.
Alterbord og alterudsmykning
Alterbordet i fyr er med det ældste element, alterbordsforsiden, fra omkring 1585, medens resten er stærkt fornyet. Forsiden består af tre fyldninger i to rækker. Nederst kvadratiske felter og øverst med akantusløv.
Man har fundet rester af et middelalderligt alterbord i koret samt et sidealterbord, der sikkert blev nedbrudt ved hvælvslagningen omkring år 1500.
Alterudsmykningen i Sneum Kirke udgøres af et 155 cm. højt krucifiks i skønvirkestil fra 1891. Forneden læses: ”Vi prædike Christus, den korsfæstede.”
Altertavle
Sneum Kirkes gamle altertavle er nu opsat på nordvæggen i skibets vestfag. Der er tale om et landligt arbejde fra først i 1600´erne af en uskolet snedker. Den består af et højt postament, et tredelt storstykke og et todelt topstykke. Topstykket stammer sikkert fra en istandsættelse i 1840. De naive malerier på altertavlen tilskrives landsbymaleren C. F. Lind fra Døstrup fra 1840. I storfeltet ses Nadveren, sidefelterne har malerier af Paulus til venstre og Johannes til højre. Topfeltet rummer malerier af Kristus på korset samt den opstandne Kristus.
Madonnafigur
Figuren af Maria med barnet i Sneum Kirke stammer fra en sengotisk altertavle. Den hænger på nordvæggen i skibets østfag. Maria har langt bølget hår og en krone, hvor spirene nu er forsvundet. Hun bærer det spinkle Jesusbarn med venstre hånd og har et alvorligt og harmonisk udtryk. Helms bemærker i 1873 om arbejdet, at det er mådeligt, ”lemmerne uformlige.”
Altersølv
Altersølvet i Sneum Kirke er fra omkring 1750 og er udført af Jørgen Nielsen Brosbøll i Vejle. Kalken er 22 cm. høj og har en fod med seks tunger. På en af tungerne er påloddet et støbt krucifiks, der er 4 cm. højt. Disken måler 13,5 cm. i diameter og har et graveret cirkelkors på fanen. Et altersæt fra 1586-87 forsvandt under Svenskekrigen i 1657-60.
Døbefond og dåbsfad
Sneum Kirkes døbefond er romansk af rødlig granit. Den er 103 cm. høj, 85 cm. i diameter, og glatkummet. Foden har form som en søjlebase med motiver, der ikke lader sig genkende.
Sneum Kirkes dåbsfad er fra omkring 1550 og er skænket af præsten Wenzel Galthens enke, Vibeke Terpager i 1737. Det er et sydtysk messingfad, der måler 66 cm. i diameter. I bunden ses en cirkelmedaljon med bebudelsesrelief og en frise med hjort og hund, der gentages på fanen. Der er indgraveret årstallet 1737 samt giverens initialer.
Prædikestol
Prædikestolen i Sneum Kirke er fra 1604, og opsat på foranledning af kirkeværgen Per Nielsen og præsten Klaus Barfod. Den bærer signaturen H. P. Prædikestolen består af fire fag, hvoraf tre har arkadefelter. Det fjerde fag er delvist fornyet og vender ind mod væggen. Arkadefelterne rummer malerier af omtrent samme alder som stolen og forestiller tre evangelister, Sankt Mattæus, langskægget med en bog foran sig, Sankt Markus, læsende i en lidt åben bog, og Sankt Lukas med bog og oksehoved. Der har oprindelig været et nu forsvundet maleri af Sankt Johannes.
Dørfløj
I den blændede syddør hvor våbenhuset stod, er placeret en middelalderlig, jernbeslået dørfløj fra 13-1400-tallet. Den er udført af to svære egeplanker med jernbeslag, der er noget beskadiget. Beslagene er formet som bladranker, små kors, blomster og liljespidser samt en rudeformet figur.
Orgel
Sneum Kirkes orgel er bygget af P. Bruhn, Årslev, i 1972. Det har fire stemmer.
Klokke og klokketårn
Sneum Kirkes klokketårn, har oprindeligt været lidt højere end i dag, er fra omkring 1500 og rejst i munkesten over et enkelt granitskifte. Der er adgang til tårnet på skibets nordside.
Klokken er middelalderlig fra 1443, støbt af klokkestøberen Kort. Den måler 95 cm. i diameter og har en indskrift på halsen, hvor ordene er adskilt af små kors med nederlandsk eller nedertysk indskrift: ”Anno d(omi)ni m cccc xliii iar na der bort xpi in de ere unser leven vrovvn”, der betyder: ”(Støbt) år 1443 efter Kristi fødsel til ære for vor kære Frue.”
Gravminder
Kirkegård:
Sneum kirkegård har bevaret sine oprindelige skel med afrundede hjørner. Den er indhegnet af lave jorddiger, der er stensatte på ydersiden. Oprindeligt lå kirken frit og forblæst på sin banke, men efter omkring 1900 er der kommet beplantning til, så diget er overgroet med træer og buske, og kirkegården er nu i læ.
Epitafium
Der er et barokt epitafium i Sneum Kirke fra omkring 1736 over sognepræst Wentcel Galthen. Det består i en højoval tavle i eg 185 x 145 cm. med tre putti over tavlen, hvoraf den ene bærer en sejrskrans og blæser i trompet. Epitafiet hænger sikkert på sin oprindelige plads i det inderste fag på skibets nordvæg.
Gravsten
Der er en rød kalkstensgravsten fra 1750-1800 med udslidt indskriftfelt samt tre kirkegårdsmonumenter. Det første over Caroline Mathilde fra omkring 1794, det andet over Henrdricke Wilhemine, datter af Halk Kampmann og Henriette.
Støbejernskors
Der er to støbejernskors på Sneum kirkegård. Det ene, der repræsenterer en af egnens hovedtyper, er sat over Søren Christensen omkring 1858. Det har en trepasset afslutning på korsenderne og gennembrudt akantusløv ved foden. Her er også påsat en putto med slukket fakkel og urne ved fødderne.
Det andet støbejernskors er udformet som det første, bortset fra at det har en engelfigur i stedet for en putto, og er sat over Katrine Christensdatter omkring 1862.
Præstetavle
1584 Knud Hansen
1593-1641 Klaus Lauridsen Barfod
1641-1671 Knud Klausen Barfod
1671-1684 Søren Olesen Dall
1684-1692 Jakob Nielsen Bonnum
1692-1704 Kasten Christoffersen Aal
1704-1707 Magister Jakob Hansen
1707-1736 Venzel Pedersen Galthen
1736-1767 Hans Hansen Sidelmann
1767-1805 Lave Sidelmann
1805-1807 Hans Sidelmann
1808-1812 Lave Sidelmann
1813-1830 Niels Bagger Nissen
1830-1836 Hans Henrik Matzen
1836-1836 Lars Jakob Nørager Højberg
1837-1850 Johan Peter Koch
1850-1873 Jørgen Ploug Sparrevohn
1873-1879 Markus Anton Siegumfeldt
1879-1888 Christian August Obelitz
1888-1918 Niels Sørensen Nielsen
1919-1924 Emil Peter Winkel Selmer
1924-1935 Karl Marius Hansen
1935-1972 Eilif Søndergaard Krogager
1973-1986 Kjeld Viggo Houmand
1986 Jens Chr. Jermiin Nielsen
Præstebiografier
Wenzel Rothkirck (død 1673). Foruden præster skal nævnes den kongelige lensmand Wenzel Rothkick, der sammen med sin kone ombyggede Tjæreborg Kirke til en kirke i barokstil. Kong Kristian IV lagde mærke til lensmanden, der senere skulle frelse kongens liv ved slaget ved Lutter am Barrenberge, og gav ham midler til en rejse til England, Frankrig og Italien. Der er et epitafium i Tjæreborg Kirke over Wenzel Rothkirck og hans hustruer.
E. E. R. S. Krogager (1935 - ): Pastor Krogager var stifter af Tjæreborg Rejser, der gjorde ham Europakendt samt Tjæreborgfonden. Ud over rejsebureauet drev han også præstegårdens jorder med fåreavl. Han forstod sig dog primært som sognepræst og var kendt som en dygtig præst, der kunne rumme det primært grundtvigske sogns forskellige kirkelige retninger. Krogager har skænket flere ting til Sneum og Tjæreborg kirker. Han varr aktiv modstandsmand under besættelsen 1940-1945, og måtte gå under jorden med sin kone.
Kilder: Danmarks Kirker udgivet af Nationalmuseet, Ribe Amt ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Herning 1988-1991, side 1804 ff.
Paul Nedergaard: ”Personalhistoriske, sognehistoriske og statistiske bidrag til en dansk præste og sognehistorie 1849-1949, Bind IX A, København 1968., side 347 f.