Smerup Kirke
Smerup Kirke og skole
Kvindefigur der understøtter prædikestolen.Foto: Inger Milo
Interiør fra Smerup kirke. Foto: Inger Milo
Korbuekrucifiks, Ca 1500. Foto: Inger Milo
Degnestol. CA 1550. Foto: Inger Milo
Interiør fra Smerup Kirke. Foto: Inger Milo
Smerup Kirke med mandehoveder øverst på tårnet. Fot: inger Milo
Smerup Kirke. Korgavlen med to cirkler og midterstykke. Foto: Inger Milo
Intro
Smerup Kirke er en middelalderkirke der er ombygget og restaureret flere gange.
Kirkens opførelse
Sagnet fortæller, at Smerup kirke ved kristendommens indførelse oprindelig skulle være bygget i det nærliggende Torøje, som er en lidt større landsby end Smerup.
Byggeriet blev påbegyndt - men om natten rev trolde det ned, der var bygget om dagen.
Til sidst opgav man byggeriet og kirken blev opført i Smerup længst ude ved Elleåen's bred (Stevnsåen).
Det siges, at det naturligvis var mænd fra Torøje der agerede trolde, idet de ikke ønskede en kirke men ville fastholde den gamle gudetro længst muligt.
Kirkens mandehoveder
Som den eneste kirke i landet er Smerup Kirke udvendig forsynet med i alt otte mandehoveder. Der eksisterer ikke nogen gyldig forklaring på formålet med disse hoveder.
Sagnet fortæller, at smerupperne, når de blev angrebet af sørøvere der kom stagende op ad Elleåen (Stevnsåen) for at plyndre byen, dannede hylekor i kirken for at skræmme dem bort. Hovederne skulle således være et vigtigt led i forsvaret af byen.
En anden mulig forklaring kan være, at hovederne fortæller at dengang de blev sat op, bestod byen af otte gårde og at alle gårdmænd var rede til at værne deres by og kirke.
Korgavlen
Korgavlen er udsmykket med to cirkler og et midterstykke der kan fortolkes som en rist. Ifølge legenden blev Sankt Laurentius ristet til døde på en stegerist.
I katolsk tid hørte Smerup Kirke under ærkebiskoppen i Lund, hvis hovedkirke netop er en Sankt Laurentius-katedral.
Kilde: Østsjælland, Kirkeskovs Forlag
Smerup Kirke er opført omkring 1270. Bygherren var formentlig biskoppen i Roskilde, Peder Bang.
Kirken er opført i kridtsten der blev hugget til ved Stevns Klint og sejlet i fladbundede pramme ad Tryggevælde og Stevns åer til byggepladsen.
Oprindelig var kirken en ca 15 m lang bygning uden kor og tårn.
I perioden 1450 - 1500 kom tårnet til og ca 1520 fik kirken sakristi og tårntrappe.
KILDE: Østsjælland, Kirkeskovs Forlag
Altertavlen
Tavlen i barok er fra omkring 1630 og forsynet med Christian den fjerde's navnetræk.
Endvidere med våbenskjolde for slægterne Brahe og Brok, der i en årrække ejede Vemmetofte hvorunder kirken hørte.
Alterbilledet
Billedet er malet 1859 af F Storch. Motivet er "Kvinderne ved graven".
Prædikestolen
Stolen er fra 1605 og viser de fire evangelister, Matthæus, Markus, Lukas og Johannes.
En kvindefigur i egetræ fra ca 1635 støtter prædikestolen og bærer en slags krone på hovedet.
Korrækværk og korbuekrucifiks
Kirkens kor er adskilt fra skibet ved et trægitter, antagelig fra 1633. Ovenpå gitteret står et korkrucifiks med en kristusfigur og to kvindefigurer fra ca 1500.
Degnestol
Degnestolen er fra ca 1550 og forsynet med Køge-værkstedets bomærkeskjold med pilen.
KILDE: Østsjælland, Kirkeskovs Forlag