Slusen ved Hejlsminde
Luftfoto af sluseområdet i Hejlsminde, set fra syd. Th for landevejen ses Lillebælt, tv. indsøen "Mindet" For oven mødes de to i gennemløbet Slusen, i midten af billedet ses det tilgroede gennemløb til "De gamle slusehuller" som en smal, mørk grøn stribe
Udsnit af udskiftningskortet over Hejls fra 1787. Ved udløbet fra "Mindet" til Lillebælt står "Ehemalige Pfortschleuse" - forhenværende portsluse. Til venstre ses resterne af et udløb med "De gamle slusehuller" med rester af en bro henover.
Intro
"Slusen" er navnet på gennemløbet fra noret "Mindet" til Lillebælt.
Her fandtes fra ca. 1580 til 1706 den sluse, som sammen med en dæmning afspærrede Mindet fra Lillebælt.
Hejlsminde var indtil slutningen af middelalderen en åben fjord (Hejlsminde = Hejlsfjordens munding) med begyndende tilsanding fra syd. Fjordmundingen var ca. 1 km bred.
Formentlig i slutningen af 1500-tallet blev fjordmundingen lukket med en dæmning, hvorved indsøen "Mindet" blev dannet og adskilt fra Lillebælt. Dette bevirkede, at både indsøen og området langs indersiden af dæmningen gennem århundrederne sandede mere til.
Inddæmningen af Hejlsminde skete øjensynligt samtidigt med inddæmning af to andre fjorde ved Lillebælt, nemlig Bankel ved Halk og Slivsø ved Hoptrup. Alle de tre fjorde hørte under hertugdømmet Slesvig og blev administreret fra Haderslevhus. Hensigten var at skabe store ferskvandssøer på 170 - 200 ha. til opdræt og fangst af ferskvandsfisk, der kunne opfylde behovet for forplejning af både amtsadministrationens personale, men især kongens og hoffets behov for forplejning, når kongen på sine rejser rundt i riget kom med et følge på flere hundrede personer og nogle gange gjorde ophold i flere uger. Dette fiskeri var sammen med fiskeriet i en række mindre ferskvandssøer
De tekniske detaljer omkring dæmningen ved Hejlsminde er sparsomme. Haderslevhus amtsregnskaber fra 1600-tallet fortæller dog om nedramning af lange pæle langs dæmningen og reparation af sluserne.
Formålet med dæmningen var at holde vandet i den tidligere fjord ferskt, hvilket skete ved tilstrømning fra Aller å, Kærmølle å og Hejls bæk. Gennem dæmningen fandtes to udløb, som var lukket af tidevandssluser - portsluser - som åbnede sig ved lavvande og lukkede for indtrængen af saltvand ved højvande. Selve dæmningfen har næppe været højere end 1,50 m over havet. Regnskabernes oplysninger tyder på at dæmningerne var såkaldte stakdiger med en lodret front ud mod havet og opfyldt med jord, som holdtes på plads af fasciner og kvas.
Sluserne ved Hejlsminde kan beregnes at have haft et gennemløb på 15 m i længden, plus et tragtformet indløb i hver ende på 4,5 m. Bredden har været knap 10 m, og gennem løbet var delt op i to kanaler af en skillevæg på langs, med en tofløjet sluseport for enden af hver løb. Hen over udløbet førte en knap 4 m bred bro.
Sluserne var sårbare konstruktioner, som med få års mellemrum blev ødelagt af storm og højvande, foruden 1600-tallets mange krige. Det er årsagen til, at der er bevaret forholdsvis mange oplysninger om deres udseende. I dag er der ingen spor bevaret af hverken sluser eller dæmning, kun stednavnene "Slusen" og "De gamle slusehuller"
vidner om 1600-tallets kongelige fiskeri.