Slottet Villa Krenkerup


Villa Krenkerup eller "Slottet" på Svingels Allé 2.


Slottet en vinterdag


Villa Krenkerup. Haven ses foran huset.


Slottet anno 2017


Slottet anno 2017

Intro

For enden af den dejlige Svingelsvej på Svingels Allé 2 ligger en imponerende bygning. Det er Villa Krenkerup eller "Slottet", som den altid kaldes i folkemunde. Huset blev bygget ca. 1897 af baron Palle Rosenkrantz

Nakskov har ikke noget slot, men alligevel findes en bygning ved det navn. Villa Krenkerup er bygningens rigtige navn, men den kaldes aldrig for andet end slottet.

I 1895 blev baron Palle Rosenkrantz ansat som 1. herredsfuldmægtig ved Lollands Nørre Herred. Det havde kontor i Nakskov. Palle Rosenkrantz var ud af en fattig gren af den rige familie Rosenkrantz. Hn var opkaldt efter en fjern forfader, Palle Rosenkrantz på Krenkerup på Østlolland. Palle Rosenkrantz havde dog ingen penge, og hans stilling som herredsfuldmægtig var dårligt lønnet. Til gengæld havde han høje ambitioner og mente, at han havde brug for at bo standsmæssigt.

Der hvor Svingelsvej ender og bliver til Svingels Allé opførte han sin villa. For at markere sine adelige forbindelser, måtte bygningen naturligvis udstyres med et tårn. Desværre kunne Palle Rosenkrantz ikke betale for byggeriet. Det viste sig, at han bl.a. havde brugt nogle af de penge han skulle administrere. Han blev derfor fyret, gik fallit og undgik kun fængslet, fordi nogle venner dækkede underslæbet.

Palle Rosenkrantz ændrede herefter livsbane. Han begyndte at skrive bøger, og hans bog "Hvad Skovsøen gemte" fra 1903 regnes i dag for Danmarks første krininalroman.

Huset har stået ubeboet i mange år, men er nu sat i stand.


Villa Krenkerup - Slottet - Svingels Allé 2.
Matrikelnummer 344a

Bygget ca 1897 af herredsfuldmægtig baron Palle Rosenkrantz.

1944-1945 Dommer, fabrikant Tengnagel og husassistent Grethe Gregersen
1946-1948 Tørvearbejder E. Thomsen, medhjælper Arne Thomsen, husassistent Birthe Rasmussen
1949-1951 Fabrikant Evald Thomsen
1954-1970 Proprietær Peter Jørgensen
1971-1973 Helga Marie Jørgensen og Jens C. Chr. Rasmussen
1982-1989 Erik og "Piv" Sieburg
1990-1991 H. Hansen, H. Jørgensen, J. Pedersen, M. Olsen, K. Larsen og L. Rasmussen
1991-1992 L. Rasmussen, R. Morel, H. Hansen, H. Jørgensen, H. Drost og J. Pedersen
1992-2009 R. Morel, J. Pedersn
2009- Kim og Jeanne Kruse