Slaggedynge


Formidlingsstation ved slaggedyngen. Bemærk slaggeklump

Intro

Da sporbyggerne gravede af til MTB-sporet stødte de på resterne af en såkaldt slaggedynge – altså en dynge bestående af affald fra jernproduktion.

''Myremalm'' I jernalderen er jernet det vigtigste metal. Det blev udvundet lokalt – det eneste man skulle bruge var ler til at bygge jernudvindingsovnen, træ til at varme den op, og myremalm, som man kan finde i vådområder og åløb, til at udvinde jernet fra. Det blev derfor i løbet af jernalderen almindeligt for både rig og fattig at bruge jern til forskellige redskaber og genstande. ''Dyngen'' Slaggedyngen består af rødbrændt ler fra ødelagte jernudvindingsovne, og meget slagge, dvs. det affald, der er tilbage, når man udvinder jern fra myremalm. Slaggedyngen er ca. 12x7 m stor og ca. en halv meter høj. Tag gerne en slaggeklump op og mærk hvor tung den er, men husk at lægge den tilbage! ''Datering'' Dateringer af trækul fra slaggedyngen viser, at den er lidt mere end 2000 år gammel og altså fra den tidlige jernalder. Den er dermed samtidig med de mange jernaldermarker, der ligger i skoven.

''Publiceret''