Skærbæk kirke
Skærbæk kirke. Fotograf: Henrik J. Møller
Skærbæk Præstegård. Fotograf: Henrik J. Møller
Skærbæk kirkes indre. Foto: Henrik J. Møller
Alteret i Skærbæk kirke. Foto: Henrik J. Møller
Altertavlen i Skærbæk kirke. Foto: Henrik J. Møller
Døbefonten i Skærbæk kirke. Foto: Henrik J. Møller
Korbuekrucifiks i Skærbæk kirke. Foto: Henrik J. Møller
Mindetavle over sognets faldne i Første Verdenskrig. Skærbæk kirke. Foto: Henrik J. Møller
Prædikestolen i Skærbæk kirke. Foto: Henrik J. Møller
Præsterækketavle iSkærbæk kirke. Foto: Henrik J. Møller
Intro
Skærbæk kirke er en stor landsbykirke, derer opført ca. 1150. Den har bevaret meget af sit oprindelige præg.
Skærbæk kirke er en stor landsbykirke, der ligger lidt nord for Skærbæk bys centrum. Kirken ligger på en lav forhøjning ca. 15 m over havet. Oprindeligt har landsbyen Skærbæk ligget tæt på kirken, men er senere rykket mod syd, så kirken kom til at ligge nord for landsbyen. I nyere tid er Skærbæk vokset mod øst til hovedvej A11 og jernbanen.
Kirken nævnes første gang i kilderne i 1292 og det fortælles da, at den er viet til Skt. Simon og Skt. Judas (Jakobs søn).
Kirkens bygninger
Skærbæk kirke er en ganske smuk og imponerende kirke, der har meget af sit oprindelige præg tilbage. Kirken står i blank mur. Skib og kor er tække med bly, mens korsarmene er beklædt med skifer.
Kirken er den ældste i området og opført i romansk tid, ca. 1150. Skib og kor er opført i store granitkvadre og står på granitsokkel med hulkant. Skibet er muligvis blevet forlænget i den tidlige middelalder. Skibet har oprindeligt haft døre mod syd og nord, men de er begge muret til. En søjleportal fra den sydlige dør med søjleportal. blev i 1869 flyttet til tårnet, hvor der nu er indgang til kirken. Omvendt har skib og kor flere af de oprindelige vinduer bevaret. Skibet fik nye store nye vinduer i 1863-64, samtidig med opførelsen af to korsame.
Tårnet er fra sengotisk tid og opført i 1509. På nordsiden af tårnet findes en sjælden latinsk indskrift, hvor der oversat står: ”Fuldført er denne bygning i året 1509” Indskriften fremdraget i 1977 efter at have været overmalet i mange år. Tårnet er af såkalt Tørninglen-type, der var almindelige i det daværende Tørninglen. Tårnet er i alt 32 m højt og har et højt pyramideformet spir og små gavle i hvert verdenshjørne. På spiret findes en vindfløj fra 1737 udført af Henrik Kobbersmed i Tønder. Vindfløjen har initialerne HAPB, der står for Hr. Albert Pedersen Bøgvad, den daværende sognepræst.
I tårnet er der to klokker. En er fra 1748 og fremstillet af I.H. Armowitz i Husum. En anden klokke er opsat i 1965. Tårnrummet blev i 1840 indrettet til våbenhus og i 1869 blev en søjleportal flyttet til tårnet, og der blev indgang i kirken via tårnrummet.
Kirken har i dag to korsarme, der blev opført i 1863-64. De afløste nogle tidligere tilbygninger ved kirken, og nederst er granitkvadrene fra disse genbrugt. Øverst er der brugt teglsten. Mod syd lå tidligere et middelalderligt kapel, der senere rummede sakristiet, indtil det blev nedrevet i 1716-18. Mod nord lå tidligere en tilbygning af ringe kvalitet, der var indrettet som skolestue.
Forfatter: Henrik J. Møller
Litteratur:
H. Hofmand Nielsen: Mindesten og mindetavler i Skærbæk Kommune. Fra Skærbækegnens Fortid nr. 12, 1998
H. Hofmand Nielsen: Mindesten og mindetavler for de faldne i første verdenskrig. Fra Skærbækegnens Fortid nr. 10, 1996
H.E. Sørensen: Vadehavet og Vesteregnen
Skærbæk Kirke. Danmarks Kirker, Tønder Amt. Nationalmuseet
Ernst Schlee, Scherrebeker Bildteppiche.
Danmarks Kirker
Trap Danmark, 5. udgave, 1966, Tønder amt, bd. X,2, side 581
I 1930erne gennemgik kirken en større restaurering. I 1932 blev inventaret restaureret og gamle farver fremdraget af P. Kr. Andersen fra Nationalmuseet. I 1936-37 fik kirken et nyt gulv i røde mursten og nye stolestader. Skibet har hvælvet loft, som må være opsat midt i 1300-tallet. Begge korsarme fra 1863-64 havde oprindeligt gipslofter, men har nu brumnalede bræddelofter.
Mellem skib og kor er der en korbue med profileret sokkel og kragbånd. Her hænger der et korbuekrucifiks fra slutningen af 1400-tallet med evangelistsymbolerne. Det blev restaureret og repareret i 1932 og de ældste farver blev genfremdraget. I koret er der ligesom i skibet hvælvede lofter fra midten af 1300-tallet.
Kirkens alterbord formodes at være samtidig med loftshvælvingerne, altså fra midten af 1300-tallet. Ved en restaurering i 1932 fandtes der en såkaldt helgengrav, et hulrum, i alteret. Her fandt man en lille blyæske med pergamentsstrimler, der nævner Skt. Paulinus Bekenderen og legenden om kongedatterne Ursula og de 11.000 Jomfruer, der blev dræbt af hunnerne. Man kan derfor formode at kirken på et tidspunkt i katolsk tid har været viet til Skt. Paulinus Bekenderen og de 11.000 Jomfruer. Alterbordet er omgivet af et panel fra renæssancetiden, og er beklædt med en dug, fremstillet af Skærbæk Væveskole i 1896. Alterkalken er fra 1713 og fremstillet af Heinrich Bøtticher i Ribe. Et sæt alterstager er af gotisk type og en andet sæt alterstager er fra 1637.
Altertavlen i renæssancestil er fra 1631. Den er fremstillet af Varde-snedkeren Jens Olufsen, der også leverede tilsvarende altertavler til Brøns kirke og Gram kirke. På altertavlen er der fire malerier med motiver. I hovedfeltet ses Nadveren. Til venstre ses Jesus i Gethesmane, og til højre korfæstelsen på Golgatha. Øverst vises Himmelfarten. En senere staffering er udført af Las Jensen i 1735 og genfremdraget i 1932 af arkitekt P. Kr. Andersen.
Alterskranken er fra 1857 og udført i støbejern på Ribe Jernstøberi. Altertæppet i uld er fremstillet i Skærbæk Væveskole i 1899 og i typisk jugendstil. Altertæppet hedder ”Kreuz und Lilien” og viser et kors omkranset af liljer. Det er designet af den tyske kunstner Gadso Weiland. Skærbæk Væveskole var mellem 1896 og 1920 hjemstedet for en omfattende produktion af bl.a. vægtæpper i jugendstil, designet af forskellige førende tyske kunstnere.
Døbefonten i hoburgmarmor er udhugget på Gotland ca. 1175 Døbefonten er udsmykket med bægerblade og præget af overgangen mellem romansk tid og gotisk tid. Dette skete tidligere på Gotland end i Danmark, hvor den romanske stil fastholdtes til helt op midt i 1200-tallet. Dåbsfadet i messing er fra 1737.
Prædikestolen er fra 1606. Den er af Tønder-type og formodes at være fremstillet af Lauritz Snedker. Felterne har relieffer der viser dåben, korsfæstelsen, opstandelsen, himmelfarten og dommedag, og de er alle suppleret med indskrifter, der forklarer motiverne. Stafferingen er fra 1630 og genfremdraget i 1932. En samtidig lydhimmel er forsvundet, da prædikestolen i 1716-18 blev ændret i forbindelse med en ombygning i kirken.
I skibets vestlige ende er der et pulpitur i nygotisk stil fra 1861, og det bærer orglet fra 1879, som er bygget af Ph. Furtwängler u. Söhne i Elze ved Hildesheim.
I skibet ses også en lysekrone i ungrenæssance, der har indgraveret årstallet 1746.
I kirken hænger flere mindetavler. I den sydlige korsarm findes en romansk gravsten med indgraveret kors. Her finder man også et maleri af sognepræst Hans Rahr, død 1779. Desuden finder man en mindetavle over sognets 56 faldne i Første Verdenskrig. Mindetavlen er udskåret af bygmester H. Hansen i Skærbæk i 1921.
Endelig findes også hele fire præstetavler i kirkens korsarme. Præstetavlerne indeholder flere interessante oplysninger. Bl.a. nævnes det at sognepræsten Johannes Andersen i 1627 kom i håndgemeng med sognepræst Christian Billum i Brøns og dræbte ham med en kniv. Denne havde plaget ham fordi han ikke havde taget eksamen og ikke var præsteordineret. Sognepræsten måtte flygte, men blev benådet tre år senere af kongen, da han havde handlet i nødværge.
Forfatter: Henrik J. Møller
Et sagn fortæller at byggeriet af kirken var besværlig, da syv kæmper om natten flyttede rundt på byggematerialerne. En dag gik en af kæmperne hen til arbejderne, tog en sten op og sagde, at der hvor han kastede stenen hen, der skulle kirken ligge. Som sagt så gjort, og stenen blev derpå kløvet og indsat i kirkemuren. De to sten skulle have mærker efter fem fingre.
I søndre korsarm er indmuret en romansk grasten fra o.1100. Stenent har indhugget et processionskors, der også kan ligne et sværd. Et sagn fortæller at en stenen blev rejst som minde over en mand fra Misthusum, der blev henrettet ved kirkegårdsmuren. Denne havde dræbt en tyv, der havde bestjålet ham.
En præstetavle i kirken fortæller om sognepræsten Johannes Andersen i 1627 kom i håndgemeng med sognepræst Christian Billum i Brøns og dræbte ham med en kniv. Denne havde plaget ham fordi han ikke havde taget eksamen og ikke var præsteordineret. Sognepræsten måtte flygte, men blev benådet tre år senere af kongen, da han havde handlet i nødværge.
I årene 1884-1904 var den tysksindede Christian Johannes Jacobsen præst i Skærbæk. Han var meget provokerende i sin stil og splittede menigheden således, at en gruppe dansksindede dannede en frimenighed i 1895, der senere havde hjemsted i Emmanuelskirken i årene 1909-79. Han arbejde særdeles ihærdigt på at gøre Skærbæk til en moderne industri og handelsby, ligesom han gjorde alt for at fremme tyskheden i byen. Han satte mange erhvervsprojekter i gang, men kun få af dem holdt økonomisk. Rygraden i hans imperium var oprettelsen af Creditbank Scherrebek. Han oprettede karpedambrug i Hønning Plantage, hedeopdyrkning i Gånsager, teglværk i Frifelt, badested i Lakolk på Rømø, dampskibsselskab i Skærbæk og Skærbæk Væveskole. På Væveskolen fremstilledes de berømte Skærbæk-tæpper i Jugendstil. Via tyske kontakter fik han forbindelse til forskellige tyske kunstnere og tæpperne vandt mange priser i Wien og Paris bl.a. Imperiet faldt sammen i 1901 pga. svag økonomi. I 1904 gik han af som præst og emigrerede til Østrig.
Skærbæktæpperne fra Skærbæk Væveskole blev hurtigt berømte som noget af jugendstilens ypperste frembringelser og udstilledes på verdensudstillingerne i Wien og Paris omkring 1900. I Skærbæk kirke kommer alterbordsdugen og altertæppet fra væveskolen. Senere er Skærbæktæpperne blev indsamlet og Danmarks største permanente udstilling af Skærbæktæpper kan i dag ses på Skærbæk Museum.
Forfatter: Henrik J. Møller
Skærbæk Præstegård opførtes i 1892 af den stærkt tysksindede sognepræst Christian Johannes Jacobsen. Præstegården blev opført i jugendstil, der var typisk for sin tid. Den afløste en meget ældre præstegård fra 1690, der lå mellem den nuværende præstegård og kirkegården. Staldene blev brugt som avlsgård indtil en brand i 1895. Stuehuset blev nedrevet i 1906.
Forfatter: Henrik J. Møller
På kirkegården findes en gravstene fra 1600-tallet og 1700-tallet.
I det østligste hjørne af kirkegården findes en række gravsten for krigsfanger fra Første Verdenskrig. Under krigen anlagde tyskerne fangelejre i Gårdkrog og Ullemølle. Fangerne var desertører e.l. og de udførte straffearbejder på Sikringstilling Nord. De levede under kummerlige forhold og flere døde i lejrene i årene 1915-18.
I 1987 blev de gamle fuldstændigt forvitrede betongravsten afløst af nye kopier i petitgranit med hjælp fra Volksbund Deutscher Kriegsgräberfürsorge i Kassel.
Forfatter: Henrik J. Møller