Skærbæk Frimenighedskirke


Skærbæk Frimenighedskirke - Emmanuelskirken. Fotograf: Henrik J. Møller

Intro

Emmanuelskirken i Skærbæk er en frimenighedskirke, der er opført af Skærbæk Frimenighed i 1909. I 1986 kom kirken i privateje og fungerer nu som Kulturhuset Emmanuel.

Emanuelskirken i Skærbæk er en frimenighedskirke, der er opført af Skærbæk Frimenighed i 1909. Kirken er tegnet af arkitekt Niels Jacobsen i Odense. Kirken er opført i røde mursten og har zinktag. Kirken består af et langhus med sideskib, der er forbundet med tre døre, så det også kan benyttes som menighedssal. Kirken har plads til plads til 320 og siddepladser til 200.

Kirkens alterbord har en forside fra en gammel sønderjysk kisteforside. Den stammer fra en gård i Råhede, og har indskriften: ”Anders Mekilsen Anno 1593”. Alteret er et frescomaleri af den norske kunstner Lofthus. Prædikestolen er fremstillet i bornholmsk granit. Dette gælder også døbefontens fod, mens kummen er fra romansk tid. Den kommer fra Branderup Mølles have og stammer formentlig fra Dover kirketomt ved Foldingbro. I kirken findes en mindesten over otte personer fra menigheden, der omkom i 1912 ved en færgeulykke i Brede å.

Litteratur:
Bodil Bjerre: Skærbæk Frimenighed. Fra Skærbækegnens Fortid nr. 11, 1997
H. Hofmand Nielsen: Mindesten og mindetavler i Skærbæk Kommune. Fra Skærbækegnens Fortid nr. 12, 1998
Trap Danmark, 5. udgave, 1966, Tønder amt, bd. X,2, side 581


Skærbæk Frimenigheden blev grundlagt i 1895 i protes mod den tysksindede sognepræst i Skærbæk, Christian Johannes Jacobsen. Frimenigheden indvidede samme år et menighedslokale i den tidligere chaussékro i Skærbæk. Den var kort forinden blevet købt af kirkeældste Peter Timmermann og menighedsrepræsentant Christen Thygesen. Kroen lå, hvor Ribevej 33 er i dag. Forsamlingslokalet havde plads til 120, men ved indvielsen den 8/12-1895 dukkede 200 op. Frimenigheden havde allerede da været aktiv i nogle år og holdt samlinger rundt omkring i private hjem.

I 1899 blev Jens Larsen Jacobsen præst for frimenigheden. Han præsteviet den 7/6-1899 i Forballum og virkede som frimenighedspræst i Forballum, Vodder og Skærbæk. J. L. Jørgensen opførte i 1901 en smuk bolig på Ribevej, tegnet af den kendte arkitekt Martin Nyrop. Han tilbød i 1905 at give plads til en helt ny frimenighedskirke på sin grund i Skærbæk. Pengene til kirken blev indsamlet i hele Sønderjylland og den 28/3-1909 blev kirken indviet. På dagen mødte over 400 op og heraf kom 60-70 fra andre frimenigheder. J. L. Jørgensen organiserede omhyggeligt overnatning for gæsterne i hjem fra Hviding i nord til Døstrup i syd. Den nye Frimenighedskirkes officielle navn var Emmanuelskirken, og det hebræiske ord Immanuel betyder ”Gud er med os”. Hurtigt fik kirken dog øgenavnet ”Æ lille kirk”, mens sognekirken kaldtes ”Den stoe kirk”. Bagved kirken var der en lille kørestald til kirkegængernes heste.

Frimenighedspræsten J. L. Jørgensen og hans kone Pouline Jørgensen, der begge var karismatiske personligheder, var meget afholdte i frimenigheden lige fra begyndelsen. De måtte leve en nøjsom tilværelse, da deres indkomst var baseret på indsamlinger i frimenigheden. Forholdet til Skærbæks sognepræst C. J. Jacobsen blev aldrig godt, og J. L. Jørgensen blev mange gange angrebet verbalt af denne. Det var således i mange år til kraftig splid mellem pastor C. J. Jacobsen og frimenigheden i Skærbæk, men J. L. Jørgensen fortsatte uantastet sit arbejde. I 1912 oplevede frimenigheden en stor sorg med ulykken på Brede Å, hvor otte personer fra menigheden druknede ved en bådulykke på Brede Å. Ulykken skete ved en bådudflugt, hvor der via Den danske Ungdomsforening også var gæster med fra Sjælland og Sundeved Båden kæntrede og otte druknede, deriblandt også J. L. Jørgensens 9-årige datter Edel Jørgensen. I frimenigheden rejstes efterfølgende en mindesten for de druknede. I 1915-16 havde J. L. Jacobsen tuberkulose, men kom sig dog igen.

Ved Genforeningen i 1920 blev J. L. Jørgensen udnævnt til kapallan ved Skærbæk Kirke. Han ønskede også at blive valgt til sognepræst og samtidig indtrådte hele frimenigheden i folkekirken. Ved valget i 1921 lykkedes det ham dog ikke at blive valg, idet de fleste stemte på pastor Frederik Carl Kiilerich fra Vandborg og Ferring sogne. Det var en stor skuffelse for mange i Skærbæk. Han vedblev dog at være kapallan indtil 1935. Samtidig med hvervet ved Skærbæk Kirke fortsatte J. L. Jørgensen som frimenighedspræst på fuld tid indtil 1937. Han døde i 1946, 85 år gammel.

I 1937 begyndte sognepræst i Døstrup, Hans Ebbesen at assistere J. L. Jørgensen ved den ene af de to månedlige gudstjenester. Fra 1946 blev han frimenighedspræst på fuld tid. Den 19/7-1953 afsløredes en mindesten for J. L. Jørgensen. I 1959 kunne Emmanuelskirken fejre 50-års jubilæum og den 26/4 afholdt biskop Dons Christensen fra Ribe Domkirke en festgudstjeneste i kirken. I 1966 ophørte Hans Ebbesen at virke som sognepræst i Døstrup og flyttede til Skærbæk og virkede som frimenighedspræst indtil 1979, hvor frimenigheden blev nedlagt.

Fra midt i 1960erne begyndte det at knibe med økonomien og da menigheden var nået ned på kun 30 familier i 1979 besluttede man at nedlægge frimenigheden. Kirken blev solgt til Rebbølcentret og blev brugt til folkelige arrangementer. I 1986 kom kirken i privateje og fungerer nu som Kulturhuset Emanuel. Ved salget i 1980 blev et stort freskomaleri nedtaget og foræret til Skærbæk Kirke. Det hænger nu i kirkens nye kapel fra 1988.