Skt. Knuds Kirke Odense
Gravmonument fra 1840 over Jens Benzon og Antoinette Gersdorff ved Skt. Knuds Kirke
Gravmonument fra 1840 over Jens Benzon og Antoinette Gersdorff ved Skt. Knuds Kirke
Intro
Gravmonument for Kammerherre Jens Bentzon (1767-1839) og hustru Antionette Margrethe Gersdorff (1773-1834).
Gravsten over Jens Benzon og Antoinette Margrethe Gersdorf
Reliefferne er udført af billedhuggeren Georg Christian Freund (1821-1900).
Den romantiske og indfølende inskription såvel som relieffernes antikke motiver er typiske for den romatiske guldalderperiode. Stenen er sat som gravsten over parret. Placeringen syntes i dag lidt aparte, men der var kirkegård rundt om Skt. Knuds Kirke helt frem til 1853. Herefter skulle alle begravelser foregå på den nye Assistenskirkegård, som 1811 var blevet anlagt uden for byen. Jens Benzon skænkede i 1834 sin ejendom på Albani Torv til kirken med den klausul, at der på grunden indrettedes et passende gravsted for ham og hans netop afdøde hustru. Stedet indviedes 26. juni 1836 og ved samme lejlighed overførtes de jordiske reste af hustruen fra kirkens ligkapel.
Da kirkegården omkring Skt. Knuds kirke blev ryddet valgte man at lade gravstenen over Jens Benzon og Antoinette Margrethe Gersdorf stå som et minde over ægteparret. Oprindeligt var gravmonumentet indhegnet og havde en lille have så det lignede et gravsted, men i 1941 blev det fjernet og stenen flyttet fra sin oprindelige placering til en anden lidt længere mod vest.
For den moderne beskuer af monumentet forekommer det måske mærkeligt, at ægteparret ikke har fælles efternavn, da mange opfatter det som en gammel tradition. Idéen om at kvinden ved ægteskab får mandens efternavn går imidlertid ikke længere tilbage end til 1800-tallet. Før denne tid beholdte kvinden sit fødenanvn ved ægteskab. Den nye tradition slog først igennem hos det højere byborgerskab, mens den på landet i vestjylland først fik overtaget efter år 1900. Forandringen hænger sammen med ændringerne i navnetraditionen med navneloven fra 1828. Den lov krævede at alle familier antog et fast efternavn frem for at følge den hidtidige skik med et patronymikon-navn - det vil sige et -søn eller -datter efter faderens navn.
Jens Benzon (1767-1839) var amtmand i Odense. Han stod bag en mængde tiltag og oprettede blandt andet det første pengeinstitut i byen i 1816, som han i 1832 omdannede til Fyns Stifts Sparekasse.
Benzon testamenterede en stor del af sin formue til byens nytte, blandt andet til et varetægtsfængsel, til opdragelse af forsømte børn, til skolevæsenets forbedring og enker i Odense. Arven var med til at finansiere Ting- og arresthuset, der i 1861 blev bygget i Albanikvarteret. Ægteparret efterlod sig også et legat til byens forskønnelse, der var med til at finansiere spadserestier og parkbænke i Odense og Fruens bøge.
Byen hædrede i 1876 Jens Benzon ved at opkalde en gade efter ham.