Skt. Hans Kirke

Nørregade 40. Sct. Hans Kirke.

Nørregade ved Sct. Hans Kirke

Trykt tegning af Sct. Hans Kirke

Tryk efter tegning, reklame for S. Nielsen Herreekviperingsforretning, Nørregade 40. Til højre ses en del af Sct. Hans Kirke.

Sct. Hans Kirke, set fra sydøst. Før restaureringen 1877-80.

Skt. Hans Plads 3 under nedrivning. Organistboligen til Sct. Hans Kirke.

Sct. Hans Præstegård

Sct. Hans Kirkes præstegård

Landskab med Sct. Hans Kirke i baggrunden

Detailscanning fra Braunius: Skt. Hans Kirke

Sankt Hans Kirke

Mindesmærke: Mindesten rejst over sognepræst ved Skt. Hans Kirke, Theodor Steenbuch.

Intro

Skt. Hans Kirke har været johanniterkloster fra omkring 1300. I 1877-1880 er kirken blevet omfattende restaureret. I den interessante gamle kirke blev H.C. Andersen fremstillet anden påskedag 1805. Det var ti dage efter han blev født; han var svagelig ved fødslen og blev derfor hjemmedøbt

I 1295 bliver Skt. Hans Kirke for første gang nævnt i skriftlige kilder. Dengang hed den dog Skt. Mikael. Det var sandsynligvis en romansk granitkvaderkirke, men der findes ingen rester af bygningen. Da johanniterne – sikkert kort efter 1295 – overtog kirken blev den viet til Johannes Døberen ligesom johanniterordnens øvrige kirker. Derfra har kirken fået sit navn.

De første ombygninger
Sandsynligvis ombyggede johanniterne den gamle sognekirke, da de overtog den. Senere byggearbejde i 1400-tallet har dog slettet alle spor af den ældste kirke og derfor også af de mulige ombygninger fra 1300-tallet.

Ved en ombygning muligvis i slutningen af 1300-tallet fik kirken en forlængelse mod vest i to fag. Store dele af disse fag eksisterer stadig. Forlængelsen er sikkert sket, fordi johanniterbrødrene fik brug for mere plads. Om der er sket andre ændringer eller tilføjelser til den oprindelige kirke, ved man ikke, men det er sandsynligt.

Fremgang betød udvidelse
Klostret fik rigtig god økonomi i begyndelsen af 1400-tallet, og kirken blev udvidet betydeligt. Altre og kapeller blev stiftet af private, især adelige. Kapellerne i korsarmen blev føjet til, og senere kom et dobbeltkapel ved sydsiden af skibet. Kapellet har i sydvesthjørnet en udvendig prædikestol i støttepillen. Det stammer muligvis fra omkring 1450.

Kapellerne blev efter restaureringen i 1877-1880 bygget om til sideskibe. Det nordlige korsarmskapel blev forkortet en del og ser nu mere ud som en del af sideskibene end som et egentligt tværskib.

Stadig fornyelse
Den rigtig store fornyelse af den gamle kirke gik i gang i 1460’erne. Der blev opført et kor med et sakristi, som nu er forsvundet,og med et skib, som mod nord havde et to fag dybt dobbeltkapel. Den gamle forlængelse mod vest blev forhøjet, og der kom tårn på.

Koret har mange dekorative detaljer, mens skibet er langt mere enkelt i sit udtryk. Måske er det fordi, man med udsmykningen ville fange folks opmærksomhed, når de passerede kirkens kor i Nørregade.

Omkring 1525 blev også søndre korsarm og dobbeltkapellet forhøjet, så det var i højde med vestforlængelsen. Der er kun få spor tilbage af udsmykningen på taggavlene, men de har sandsynligvis været enestående. På et stik fra 1748 kan man se høje pyntespir, og skriftlige kilder fortæller om udsmykning og billeder af apostle.
Kirken blev som nævnt restaureret og ombygget i 1877-1880, og det har ændret en del på det oprindelige udseende.

Under fremstillingen i kirken hidsede præsten sig op, over at den nyfødte skreg så meget. En af fadderne trøstede moderen ved at sige, at jo højere barnet skreg, des bedre sanger ville han blive som ældre. Han skulle få mere ret, end han troede.

To måneder før dåben var kirkens gamle præst død. Enken blev senere H.C. Andersens genbo i Munkemøllestræde. Det var i hendes hus, at skomagersønnen besluttede sig for at blive digter og folkesanger.