Skovsbo
Skovsbokrucifiks. Skovsbokrucifiks
Skovsbokrucifiks, tæt på. Det originale krucifiks hænger på Skovbo
Intro
Skovsbo syd for Kerteminde på Fyn er en velbevaret herregård. Den er opført 1572-79 af rigsråd Erik Hardenberg. Herregårdens ældste del omfatter hovedfløjen og en sidebygning i syd...
Skovsbo syd for Kerteminde på Fyn er en velbevaret herregård. Den er opført 1572-79 af rigsråd Erik Hardenberg. Herregårdens ældste del omfatter hovedfløjen og en sidebygning i syd. Vestfløjen har såkaldte murankre, der som dekorative beslag markerer afslutningen på byggeriet og bærer årstallet 1579. Gårdens nordlige fløj er først bygget i 1881. Med sit trappetårn og sine svungne gavle er Skovsbo et typisk eksempel på renæssancens herregårde, som især Fyn er rig på. I modsætning til så mange andre herskabshuse fra 1500-tallet har Skovsbo aldrig været omgivet af voldgrave.
''Trist skæbne hjemsøger herregården''
Ægteparret Erik Hardenberg og Anne Rønnow fik en trist skæbne på Skovsbo i sidste halvdel af 1500-tallet. De fik ti børn, men mistede seks. To af de overlevende døtre blev sindssyge. Rønnowslægten uddøde med Anne, og Erik blev den sidste mandlige Hardenberg i landet. Anne var niece af Danmarks sidste katolske biskop, Joachim Rønnow. Det fortælles, at Anne går igen på Skovsbo. Spøgeriet kan undre, for hun var både from og godgørende. Det fortælles også, at fru Rønnow engang fik opført det såkaldte Skovsbokrucifiks som takkeoffer. Krucifikset står endnu ved landevejen ved Skovsbo. Vejkorset har givet anledning til spekulation om, hvorvidt Anne Rønnow mon var skjult katolik i tiden efter reformationen i 1536.