Skovløberhuset ved Højbygård


Skovløberhuset ved Højbygård set forfra med den symmetrisk placeret dør.


Gavlen på det fredede skovløberhus ved Højbygård

Intro

Det lille fine skovløberhus syd for Højbygård er et smukt bevaret eksempel på de funktionærboliger, der særlig i anden halvdel af 1800-tallet kom til på herregårdene. Sammen med vildtremisser, alléer og stor vidder var skovløberhuset med til at markerer herregårdens tilstedeværelse i landskabet.

Skovløberhuset ved Højbygård
Højbygårdvej 22
4970 Rødby

Stuehuset

Fredet 1971

BBR-nummer: 360-24942-1


Skovløberhuset er opført omkring 1877 af familien Bertouch-Lehn til baroniet Sønderkarle i et karakteristisk udtryk for familien Lehns byggerier med tjæret bindingsværk og muretde tavler. Bygningstypen, der efter traditionen skulle hidrøre fra Fyn, hvor Højbygårds ejer, Poul Abranham Lehn (1732-1804) ligeledes besad gods, er særlig udbredt på Guldborgland, hvor en anden gren af familien Lehn – Rosenørn-Lehn – ejer godserne Berritsgård og Orebygård. Oprindeligt har tavlerne formentlig være kalket som det også var tilfældet med den ensartede bebyggelse på Guldborgland. Med sine symmetriske facader og det markante indgangsparti med svære stammer, der refererer til skovløberens virke, tyder det på, at huset er opført med bistand fra en arkitekt.


Opførelsen af huset skal ses som udtryk for en generel udbygning af bygningsmassen på baroniet Sønderkarle i anden halvdel af 1800-tallet, hvor en række af gårdens embedsfolk – deriblandt de ansatte i skoven – fik fornyet deres embedsbolig – bl.a. godsforvalterboligen ved Lungholm i 1853 og skovriderboligen i 1869 ved Studehave Skov.