Skovbakken
Indgangen til Skovbakken.
Skydepavillonen.
Tepavillonen.
Intro
Skovbakken blev anlagt omkring 1827 og blev hurtigt byens foretrukne udflugtssted. I nyere tid har parken især haft betydning i besættelsestiden, hvor der blev afholdt store alsangsstævner med op til 12.000 deltagere.
Det grønne bælte
Det grønne bælte, der ligger som en krans om byens kerne, blev gennemført i første del af 1800-tallet. I årene efter anlæggelsen af Tøjhushaven rettedes opmærksomheden mod de øvrige arealer udenfor byens gamle byporte. Geografien omkring Randers havde naturligt dannet et udyrket bælte mellem byen, der lå neden for bakkerne med de opdyrkede indre tofter, og de dyrkede vange, der lå ovenfor bakkerne. Hele bakkearealet udgjorde et uopdyrket vildnis med grusgrave anlagt, hvor tilkørselsforholdene var rimelige. Det mest utilgængelige område var Flintebjerg, der lå lige ovenfor Udbyhøjvej. Mellem Flintebjerg og Tøjhushaven lå Østre Bakker. Disse blev i de første år i 1800-tallet reguleret og her blev Østre Kirkegård anlagt i forlængelse af den allerede placerede mosaiske kirkegård.
Skovbakken anlægges
Området nord for kirkegården var det næste ”byens mænd” kastede sig over. Hvornår det præcist er besluttet at anlægge et lystanlæg her, og hvornår selve beplantningen blev indledt, er der ikke klarhed over. I 1827 blev kammerherre Lorentz amtmand i Randers Amt, og han sørgede for at knytte plantør Schaldemose til opgaven. Schaldemose havde også tilplantet Tøjhushaven og var den mest kompetente person i området. Lige over kirkegården begyndte beplantningen i 1829 og i 1830 fik man fint besøg, da Frederik VI beså anlægget. Schaldemose betalte selv den første beplantning. Senere overtog løjtnant Faber og ritmester Gether arbejdet, og da de ikke var enige i den linie, der var lagt af Schaldemose, endte han med at være en bitter mand. Schaldemose havde mest plantet nåletræer, og efter Faber og Gether overtog, plantede man mest løvtræer: bøg, ahorn, birk, løn og elm.
Skovbakken bliver større
I årenes løb bredte Skovbakken sig mod nord og vest. 1937 overtog den nydannede ”Forening for Randers bys forskjønelse” plantagen og fik indlemmet området helt til Gethersanlægget. 1841 udvidede plantagen igen og fik arealet mod Thorsgade indlemmet. Foreningen fortsatte sit arbejde og referaterne fra foreningens årlige generalforsamlinger viser et imponerende arbejde. I 1841 blev f.eks. plantet 8238 træer af forskellige sorter. Arbejdet ophørte i 1863 da købstadsloven kom og Randers fik et stående ”Udvalg for Byens Plantager samt dens Forskjønnelse i Almindelighed”. Omkring 1850 begyndte Skovbakken at overtage de af byens borgere, der tidligere havde haft deres faste gang i Tøjhushaven. Indtil da var Skovbakken en plantage, men i midten af 1800-tallet blev plantagen omlagt og fik mere karakter af en park. Alle slags stævner blev henlagt til parken: Folkedanserstævner, sangstævner afholdsstævner, og i mange år var højdepunktet i de berømte frilørdage en kæmpe afslutningsfest på Skovbakken.
Nedgangsperioden Frem til slutningen af 1800-tallet havde Skovbakken sin storhedstid. Både med de livlige arrangementer og med hensyn til sin størrelse. Fra 1893 begyndte der at ske indskrænkninger i parkens areal. Først da byen lod rydde en plads ved Mariagervej for at grave grus og derefter måtte der afstås areal til Sct. Peders kirke. Senere tog militærets ridehus og stalde, Sct. Josephs Hospital, Hadsundvejens Skole og Elværket hver deres bid af anlægget. De helt store ændringer kom dog, da Østervangsvej i 1939 blev ført igennem området og da Dragonvej blev anlagt i 1952.
Skydepavillonen
På Skovbakken kunne byens borgere fra begyndelsen få serveret en kop kaffe eller te i et telt eller skur, men allerede i1854 blev Skydepavillonen opført efter tegninger af arkitekt P. Hansen. Det var skydeselskabets medlemmer, der havde købt et areal mellem Skovbakken og Østervangsdiget, og selskabet ejede pavillonen til 1874, hvor den måtte overdrages til Randers Kommune, da selskabet ikke havde overholdt sine betalinger til kommunen. I alle årene var Skydepavillonen det eksklusive te og kaffested på Skovbakken. Pavillonen blev nedrevet, da restaurant Skovbakken blev opført i 1968.
Thepavillonen
Thepavillonen blev anlagt i 1892. Den brændte i 1941, men var i sine leveår den folkelige pavillon, hvor den mere jævne del af parkens publikum kunne få forfriskninger.