Skovbøllingvej


Skovbøllingvej. Huset er et godt eksempel på den type små landbrug, der blev etableret i mellemkrigstiden.

Intro

På Skovbøllingvej i Haderslev Kommune ligger et lille, særligt hus. Huset er et godt eksempel på den type små landbrug, der blev etableret i mellemkrigstiden. I 1934 blev huset udstykket fra gården Eliselund sammen med to andre huse...

På Skovbøllingvej i Haderslev Kommune ligger et lille, særligt hus. Huset er et godt eksempel på den type små landbrug, der blev etableret i mellemkrigstiden. I 1934 blev huset udstykket fra gården Eliselund sammen med to andre huse. Ejendommen består af et stuehus med en vinkelret beliggende avlslænge. Her er der stald og lade. De to bygninger er forbundet med en mellembygning. Senere er der også mod nord opført et udhus til vognport og hønsehus. Huset på Skovbøllingvej er sjældent autentisk. Det har været i samme ejers hånd siden opførslen og er fredet. ''Skrappe regler og skæmmende bliktag'' Hvis man ville have et lån til at bygge et statshusmandsbrug, var der skrappe krav fra de amtslige jordbrugskommissioner. I Sønderjylland var der yderligere særlige nationale hensyn at tage. Arkitekten Peter Gram, der levede fra 1885-1937, var tilknyttet Haderslev Amts husmandsbrugskommission. Han tillod en lidt afvigende udformning af husmandsbruget på Skovbøllingvej. Murene var hvidkalkede cementsten, og stuehusets tag fik cementtagsten, hvor det gængse ellers var mursten af tegl og røde teglsten. Ligeledes var laden forsynet med en tyskinspireret trempel, der forhøjer loftsrummet, så der er bedre plads til hø og halm. Laden blev udstyret med lette blikplader – såkaldte pandeplader. Det var omstridt, for som den statslige husmandsbrugskommissions formand Niels Frederiksen sagde til en alsisk husmand: "Man skæmmer ikke sin fædrene jord med et bliktag”.