Skonager
Terræn og ortofoto. Terrænmodel fra 2009 med gennemsigtigt ortofoto fra 2008. Oldtidsagrene træder tydeligt frem i den svagt rødlige hedeforklædning
Intro
På heden ligger et velbevaret system af agre fra den tidlige del af jernalderen (500–200 f.Kr.). De nu lyngdækkede agre fremstår i heden som et net af firkantede flader omgivet af lave, brede volde. Voldene har fungeret som skel mellem agrene og er blevet opført af muldjord og indsamlede sten...
På heden ligger et velbevaret system af agre fra den tidlige del af jernalderen (500–200 f.Kr.). De nu lyngdækkede agre fremstår i heden som et net af firkantede flader omgivet af lave, brede volde. Voldene har fungeret som skel mellem agrene og er blevet opført af muldjord og indsamlede sten. Også jordfygning og sandflugt har været med til at give dem deres karakteristiske udseende. På grund af den sandede jord har en del af agrene ligget brak fra år til år. Mens de lå brak kunne gødningen fra græssende dyr tilføre den udpinte jord ny næring.
''Størrelsen afhang af teknologien''
Bronze- og jernalderens voldindrammede agre har en gennemsnitlig størrelse på 500–2000 kvadratmeter. De kan virke små og undseelige, når man sammenligner dem med nutidens vidstrakte markarealer. Men jernalderens agre passede til tidens teknologi. De små firkantede agerstykker blev nemlig pløjet med jernalderens primitive træplov, arden, der ikke egnede sig til større arealer. I løbet af jernalderen og middelalderen kom mere avancerede plovtyper til. Vendepunktet for landets bønder kom dog først alvor med Reventlows landboreformer i slutningen af 1700-tallet og indførelsen af den lange oksetrukne svingplov i 1800-tallet. Først da var det muligt at give markerne den form og størrelse, de har i dag.