Skolevej 6, Vandel

Vandel Skole

Vandel Børnehave

Vandel Hallen

Vandel Traktorforretning

Den oprindelige gård

Hadberg og hans kollegaer ved gård nr. 249aa

Anna Sørensen ved gavlen af huset sammen med barnebarnet Brian Rechnagel Sørensen.

Billedet taget fra Skolevej 6 ned mod Grindstedvej, hvor Ungdomsskolen ligger på modsatte side af vejen.

Ejeren Anna Sørensen´s ældste søn Nikolaj Kristian lægger fliser i haven. I midten den yngste søn Vagn Ove ser til. Vagn´s kammerat Carsten Skibsted søn af lærer Skibsted kommer med fliserne.

Fra venstre Anna Sørensen, barnebarnet Brian Rechnagel Sørensen og sønnen Nikolaj Kristian Sørensen. Til højre kan man lige skimte gavlen af garagen, som lå, hvor der i dag er parkeringsplads til børnehaven.

Stuehuset set fra haven

Intro

Matr.nr. 3c, 7c og 12b i Vandel Vestervang udstykket herfra som 3a Vandel Skole, Vandel Børnehave, Vandelhallen og Vandel traktorforretning. Nyere foto: N.M.Schaiffel-Nielsen

Ejere:
Kristian Bennedsen
1841: Niels Kristensen
1871: Andreas Nielsen
1916: Niels Kristian Georg Nielsen
1944: Den Danske stat overtager gården i forbindelse med anlæggelsen af Vandel Flyveplads
1945: Niels Kristian Georg Nielsen tilbagekøber gården
Knud Schnedler I 1949 køber Randbøl kommune 3 tdr land beliggende vest for gårdens indkørsel til bygning af en ny skole.
Stuehuset sælges med jord øst for indkørslen til gartner Viggo Christensen som her opretter gartneri.
Resten af jorden sælges til Hans Nissen i Vandel som senere opfører en avlsbygning på marken. Gartner Viggo Christensen sælger senere stuehuset med gartneri til Carl Sørensen og Hans enke, Anna Sørensen, sælger gartnerjorden til idrætshal.
Kommunen køber stuehuset som rives ned og der bygges børnehave i 1978.

Svend Aage Hansen fortæller:

Jorden er i dag delt af ny omfartsvej. Vejle kommune ejer al jord syd for denne og Svend Erik Sørensen, Åstvej 2, Vandel har overtaget det i nord for vejen beliggende jordareal.
På jorden, lige vest for de gamle nedrevne bygninger, er der bygget en ny skole.
Hvor stuehuset lå, er der i dag anlagt en børnehave og nord for gården, hvor der før var et areal udlagt til have, er der bygget en ny hal, nemlig Vandelhallen’.

Jeg kan huske, at der omkring 1950 stadigvæk var nogle bygninger vest for stuehuset. Disse blev under krigen belagt med bølgeeternitplader. Der brød en dag brand i de ubenyttede bygninger og på trods af Vejle Brandvæsens indsats kunne det ikke forhindres, at ilden bredte sig til det nærliggende stuehus. Det lød ret voldsomt da eternitpladerne eksploderede.
Det viste sig i øvrigt, at det var et par småpiger der havde leget med tændstikker og derfor var skyld i branden.

Skolevej 6 En historie omkring billedet af 4 soldater på en bænk foran stuehuset på Skolevej 6:

Soldaten yderst til venstre er Christian Hadberg Rasmussen. De 3 øvrige er ukendte.
Billedet er taget i 1946, altså umiddelbart efter besættelsen.
På billedet ser man bag de 4 gutter netop et hjørne af den bygning, som blev brændt af af de omtalte småpiger.

Læg mærke til påmalet nummer på gavl af stuehus. Tyskerne gav alle huse i Vandel og i det okuperede område et nr., og Skolevej 6 fik altså nummer 259. Disse numre holdt sig i øvrigt i mange år efter krigen da malingen man brugte var af en god kvalitet.

Hadberg Rasmussens forhold til Vandel:

Da Hadberg Rasmussen og hans 3 kolleger kom til Vandel i Juni 1946, blev de indkvarteret i gård nummer 259 (Skolevej 6) som lå i byens nordlige udkant.

Byens befolkning bestod i øvrigt af 4 til 5 kvindelige tyske flygtninge som passede centralen og gjorde rent. Kvinderne var indkvarteret i det gamle plejehjem (nu lægeklinik) og som havde været Fligerhorstkommandatur under besættelsen.

Da flygtningene rejste flyttede Hadberg Rasmussen og hans kolleger ind her sammen med premierløjtnant Berg (som hav den første danske chef efter krigen), og hans næstkommanderende sergent Møller. H. Rasmussen fortalte med tilfredshed i stemmen, at alle spiste hos postbud Arthur Nielsen, hvis kone, Katrine, sørgede for en fortrinlig forplejning.

Svend Aage Hansen fortæller:

Under krigen var vi evakueret til Vindelev hos mine bedsteforældre der boede der.

Efter befrielsen flyttede vi tilbage til vores oprindelige hus på Gl. Stationsvej. Dette hus lå lige midt imellem stationen og kommandantskabet (det tidligere plejehjem) så jeg blev allerede fra barnsben fortrolig med de forskellige forhold her.

Jeg kan godt huske de tyske kvindelige flygtninge der boede her. Og jeg erindrer, at når de havde fri og solen skinnede lå de ude på græsplænen og tog solbad.

Da disse piger tog hjem til Tyskland, blev der dog en enkelt tilbage og hende kom jeg til at kende rigtig godt. Hendes navn var Toska og da hun havde indledt et forhold med stationsforstander og postmester Sigurd Ahn, der boede på stationen. Hun flyttede derfor helt naturligt ind der og blev senere gift med ham.

Toska, nu fru Ahn, blev ved med at gøre rent, men nu for det danske militær. Blandt andet hos den legendariske kommandant, ritmester Von Zeilau som boede på første salen i det tidligere plejehjem som militæret havde beholdt efter den tyske beslaglæggelse og som i øvrigt først i nyere tid er blevet frasolgt til lægeklinik.

Von Zeilau blev så tilfreds med Toska’s arbejde at han skænkede hende en pragtfuld champagnekøler i rent messing. En han havde hjembragt fra de vestindiske øer, hvor han tidligere havde været udstationeret.
Champagnekøleren kan i dag beses på Egnsmuseet i Vandel, hvor den befinder sig.

Efter Sigurd Ahn’s død flyttede Toska på et senere tidspunkt ind hos Kaj Jørgensen, som på det tidspunkt havde overtaget embedet som postmester i byen. Her boede hun til sin død. Det skal lige nævnes, at Toska oprindelig stammede fra en lille by i Østprøjsen og at hendes far her engang havde været postmester- Således kan man sige, at dette erhverv havde fulgt hende livet igennem – eller kan man tale om skæbnens ironi,´.

Svend Aage Hansen