Skolerne i Borum


I begyndelsen af 1920’erne gik alle disse børn i de to Borum-skoler. I venstre side står førstelærer Hans Pedersen foran sin hustru. I modsatte side ses lærerinde Helga Laursen


Postkort cirka 1902 af Bysvinget med de to skoler. Langs den oprindelige skolebygning til venstre og frem til porten gik en sti. Den kom fra Langelinie og passerede Borum Bæk (i dag usynlig) på en lille bro.

Intro

Frem til 1964 gik børnene i skole i Borum. Men én skole var ikke nok.

I det gule længehus på Bysvinget 18a gik de største børn i ”lærerens skole”. Det røde hus på Bysvinget 16 var for de små og blev kaldt ”lærerindens skole” eller ”pogeskolen”. Tilsammen dækkede de, hvad vi dag vil kalde 1. til 7. klasse. Den flotte, røde bygning er fra 1901. Længehuset er fra 1862, hvor det blev genopført efter en stor brand. Oprindelig blev skolen bygget i 1824. Så vidt det kan spores, har Borum-Lyngby dog haft en slags børneskole med degnebolig fra omkring 1739. Den lå et sted i området mellem kirken og Borum Byvej 6-8 og var meget lille og primitiv. Så ringe var forholdene, at amtsdirektionen kasserede dem i 1816, hvorefter sognerådet otte år senere skred til handling og byggede på et stykke gadejord her ved Bysvinget. Og nu? Sabro Korsvejskolen fra 1964 er distriktskole. En del forældre vælger dog den private Hestehaveskolen ved Sjelle.

''Publiceret''