Skolen på Ølkarsvej


Skolen på Ølkarsvej 1880


Nakskov havn med skolen og toldboden 1895


Skolen på Ølkarsvej 1880

Intro

Nakskovs første folkeskole på Ølkarsvej fungerede i perioden 1873-1915.

Nakskov fik sin første skole i Middelalderen. Den første var en Latinskole med 4 klasser og en rektor og
to hørere (lærere). 1806 blev Latinskolen til en såkaldt Middelskole. 1838 blev Latinskolen og dens opgave som indgang til en akademisk uddannelse endelig nedlagt.

Af byens øvrige skoler kan nævnes "Den gemene Skole", der stort set havde katekismus som hovedfag.
Nakskov havde desuden en privatskole, der blev oprettet 1722. Skolehuset lå i Søndergade 7 og 9. Den havde til huse der indtil 1802.

En Borgerskole blev senere oprettet og flyttede ind i den nedlagte Latinskole i 1802. Kort efter rykkede
den gemene skole eller fattigskolen ind i den gamle latinskolebygning.

En ny skoleplan trådte i kraft i 1842. I latinskolebygningen på hjørnet af Vejlegade og Ølkarsvej opret-
tedes en kommunal Borger- og Realskole. Den gamle Borgerskole blev udvist af skolebygningen på Kirkepladsen, der så blev forbeholdt Fattigskolen el. Friskolen, som den nu kom til at hedde.

Efterhånden udkonkurrerede det kommunale skolevæsen det private, og i 1873 blev den store folkeskole på Ølkarsvej opført, så Friskolen el. Folkeskolen flyttede ind i de nye store lokaler. Bygningen var på 2 etager og blev forbundet med en en-etages bygning mod Ølkarsvej, der rummede en
gymnasstiksal. Skolen blev nedlagt i 1915 og afløst af Byskolen.