Skole








Eksempel fra tysk skolebog, ikke brugt i flygtningelejrens skoler


Lejren havde op mod 8000 skolebørn

Intro

Skole 40 % af flygtningene var børn og unge i den skolepligtige alder, og ret hurtigt gik man i gang med at lave undervisning for dem. En vanskelig opgave, for der manglede skolematerialer: blyanter, tavler og skolebøger.

Man lånte bøger fra Schweiz, som havde været neutral under krigen. For mange af de tyske skolebøger kunne ikke bruges, da de var gennemsyret af nazistisk ideologi. Ud over almindelig, alderssvarende skoleundervisning, var undervisningen et forsøg på at rette op på den nazistiske påvirkning eleverne havde været under i deres opvækst. Ansættelse af lærere til de 8000 skolebørn, som var i lejren da der var flest, var en stor udfordring. Forud for ansættelsen, skulle potentielle lærere gennem et interview, som skulle afklare hvor meget de var præget af den nazistiske ideologi.

''Publiceret''