Skjern By
Intro
Skjern ligger ved mundingen af landets mest vandrige å, som gennemskærer Jylland fra Højderyggen ved Nørre Snede til Ringkøbing Fjord.
Man kunne forvente, at der allerede i middelalderen var opstået en købstad her, da placeringen ved overfartsstedet over en å svarer til forholdene i mange andre danske byer fra denne tid. Måske har der faktisk været en bydannelse i gang ved Skjern Åens munding, men i alt fald er Ring købing den eneste gamle by ved fjorden.
Det ældst kendte Skjern var en samling gårde på brinkerne tæt ved Skjern Bro. Størstedelen af trafikken fra det vestlige Nørrejylland skulle passere Skjern. Ved broen, der i 1600-tallet med en længde på ca. 100 m var Danmarks længste, lå den nu fjernede Skjern Brogård, der siden middelalderen fungerede som landevejskro og opkrævningssted for bropenge. Broen nævnes første gang i1338. En gammel bropile af egetræ fra 1604 blev fundet for nogle år siden og er nu udstillet på Bymuseet i Skjern. Overfartsstedet er kendt fra Danmarkshistorien, idet Kong Hans på en rejse i 1513 faldt af sin hest lidt syd for Skjern Brogård. Uheldet betød, at kongen omkom af lungebetændelse.
I 1850 blev den gamle landevej, der havde karakter af hjulspor, omdannet til en rigtig kørevej. Den nye vej trak en del tilflyttere til, mest håndværkere og handlende samt arbejdsfolk. Imidlertid bosatte de sig ikke nede ved broen, men længere oppe ved Skjern Kirke, hvor etableringsmulighederne p.g.a. stor trafik var bedst. Her mødtes fire veje: én mod Ribe, én mod Ringkøbing, én mod Holstebro og én mod Kolding. I 1875 blev den vestjyske længdebane åbnet med station i Skjern. Imidlertid blev stationen ikke placeret ved kirken og vejbebyggelsen, men 800 m længere mod nord, hvor vejene fra de omkringliggende sogne krydsede landevejen. I begyndelsen trak den nye station ikke mange huse til. Men i 1881 stod det klart, at banen fra Århus til Herning ville blive kædet sammen med længdebanen i Skjern. Herefter udvidede byen sig til et trafikknudepunkt, hvilket gav helt nye vækstmuligheder. Den nye stationsby voksede frem på begge sider af banen ved den ny station, der blev bygget samtidig med Herningbanens åbning. På stationssiden opstod forretningsbyen, på den anden side et kvarter med småhuse med folk, der arbejdede ved banen og postvæsenet. Dette område fik navnet Amager, et navn, som stadig bruges.
''Publiceret''