Skjern Brogaard
Granitstenene makrer bygningernes hjørner på Skjern Brogaards udstrækning som optegnet på byopmålingkort af 1789.
Skjern Brogaard med Kaptajn 'Kiærs ende' til venstre. I baggrunden ti højre ses lidt af Skjerns første Ting- og Arresthus som er opført omkring 1844, og nedrevet igen i 1884.
Intro
Frem til 1975 lå her Skjern Brogård. Brogården blev opført i 1795 som gæstgiveri og brevsamlingssted. Tæt herved ligger den tidligere dommergård "Petersminde", der er opført i 1804. "Petersminde" er i dag i privateje.
''Skjern Brogaard''
Skjern Brogaard var centrum i egnens første bydannelse, Skjern Broby. Den var oprindeligt fæstegård under godset Lundenæs og, som navnet siger, gården ved broen, beliggende ved det vigtigste overfartssted over Skjern Å.
Gården er allerede i 1498 nævnt som bolig for forpagteren, som udover at drive landbrug opkrævede betaling for at passere broen og drev gæstgiveri, dvs. kro.
Det var til Skjern Brogaard, Kong Hans blev båret, da hans hest i januar 1513 trådte i et hul under passagen af Skjern Å og kastede kongen ned I det kolde vand. På brogården fik han varme og tørre klæder og fortsatte derefter rejsen nordpå med sit følge, men døde et par uger senere af den febersygdom, han pådrog sig.
I 1779 gik herremanden på Lundenæs fallit, og Skjern Brogaard blev købt af Peter Christian Petersen. Sammen med gården og jorden overtog han bevillingen til at drive gæstgiveri og retten til at opkræve bropenge for både broen ved Skjern
Kirke og dem mellem Borris og Stauning. Krodriften og bropengene gjorde ham til en velhavende og respekteret mand. Da bygningerne var i dårlig forfatning, rev han dem ned i 1795 og nyopførte Skjern Brogaard. Stuehuset stod til 1906 og
beskrives som ”ret herskabeligt med rummelige, højloftede værelser og mange store vinduer. Der var en udskåret yderdør, og i forstuen var der gråblå fliser af en marmorlignende stenart.”
I 1804 solgte Peter Christian Pedersen brogården og købte i stedet nabogården, ombyggede den og kaldte den efter sig selv Petersminde, senere Dommergården.
I disse årtier oplevede Skjern Broby og Skjern Brogaard deres blomstringsperiode.
Overgangsstedet over åen var et trafikknudepunkt og blev en naturlig placering for tingsted, arrest, dommerfunktion, gæstgiveri, postekspedition, sparekasse, sagførerkontor og valgsted m.m.
Snart mistede brobyen og brogården betydning. en nye hovedlandevej førte fra 1850 trafikken og dermed krogæsterne uden om Skjern Brogaard. Jernbanestationen blev placeret 2 km længere mod nord og tiltrak virksomheder og institutioner.
Herefter blev Skjern Brogaard drevet som en almindelig landejendom. I 1965 blev den – sammen med Dommergården – overtaget af Knud Thorkild Nielsen, som udstykkede en del af jorden til etablering af Skjern Papirfabrik.
En ide om at indrette museum i gården blev opgivet, og bygningerne blev afbrændt ved en civilforsvarsøvelse i 1975.
'''Kilde: Elmo Flaskager, Skjern Udviklingsforum.'''
'''__________________
'''
I 2025 blev Brogårdens bygningers hjørner, som de er angivet på gamle byopmålingskort fra 1789/90, markeret med granitsten. Granitstenene er stillet til rådighed af Ringkøbing Fjord Museer og menes engang at have været anvendt til stenkister ved broanlæg på gamle veje i kommunen.''''''