Skjern Å

Nordre pumpestation. Det er god udsigt over den genoprettede Skjernå fra toppen af Nordre pumpestation

Intro

I marts 1962 gik gravemaskinerne i gang med at dræne 4000 hektar naturenge i Skjern Ådalen. Forud var der gået en ophedet debat om det rimelige i at vinde ny landbrugsjord på bekostning af naturen, når der var overskud af landbrugsvarer. Landbrugsministeriet betalte to tredjedele af åreguleringen, der kostede 233 millioner nutidskroner, men snart strømmede den giftige okker ud i Ringkøbing fjord, mens engene sank sammen og blev våde igen. I maj 1987 besluttede Folketinget at naturgenoprette ådalen. Lodsejerne fik erstatning for deres mislykkede projekt, naturen genopstod, og Vestjylland fik en turistattraktion i international klasse. ''De ødelægger jo naturen, mand!'' Velfærdssamfundets skiftende syn på naturen illustreres af en anekdote, der fortælles om formanden for det lodsejerudvalg, som gennemtrumfede reguleringen af Skjern Å i 1960'erne. Som anerkendelse af formandens personlige indsats for århundredets største landvindingsprojekt havde Hedeselskabet indstillet ham til et ridderkors. Da han var i København for at sige tak for udmærkelsen hos kong Frederik den Niende, benyttede han lejligheden til at spørge, om ikke Hans Majestæt kunne tænke sig at komme over for at se deres arbejde? Et kongebesøg kunne jo skabe opmærksomhed og give en positiv omtale af det forkætrede projekt. Men Frederik den Niende svarede: ”Nej, De ødelægger jo naturen, mand!”