Skipperhus fra Fanø (nr. 2)
Intro
På vadehavsøerne Fanø og Rømø byggede man livet og eksistensen på havet som hvalfangere, skibsførere eller matroser. På øens sandede jorder forblev landbruget et bierhverv, som blev håndteret af koner, store børn og gamle mænd.
Skipperhuset lå i Sønder Ho på Fanø hvor søfarten var øens hovedindtægtskilde i sidste halvdel af 1700-årene og op gennem 1800-tallet. En skippers kone skulle vænne sig til lange perioder uden en mand i huset og uvisheden. Skibsforlis og druknedød var en uhyggelig og ofte forekommende erhvervsrisiko for gamle dages sømænd. Man besejlede den vanskelige vadehavskyst i små kystfartøjer til havnene i Hamborg og Bremen. Fra nordtyske og hollandske havne kunne man tage hyre på større, søgående handels- og hvalfangerskibe, som nåede til Ishavet og England.
I 1860 boede der i huset en skipper, hans kone og parrets fem børn i alderen to til elleve samt konens gamle far og en tjenestepige. Huset er fra 1700-årene, som en del andre på Fanø, men ændret gennem årene. Bagsiden er på et tidspunkt blevet skalmuret med teglsten ovenpå husets oprindelige, spinkle bindingsværk.
Boligdelen fylder det meste af huset. Her ligger en række fint dekorerede rum. Væggene er dækkede af fajancefliser fra Holland og Tyskland, og træværket er pyntet med blomster- og søjlebemalinger.
Fajancefliserne er typiske i huse og gårde i den vestlige del af sønderjylland og vadehavsområdet. De mange forbindelser til havne og fabrikker i det tyske og nederlandske bragte nye moder med sig i boligindretningen.
På en af væggene hænger et skibsbillede dannet af flere fliser. Det er et bestillingsarbejde, og udført for en dansk sømand på en tysk eller hollandsk fajancefabrik. Det viser det skib, han selv sejlede med.