Skimminghøj
Intro
På Skimminghøj blev der i 1937 fundet flint, og det tyder på, at der lå en boplads her i stenalderen. Det er ikke undersøgt særlig grundigt, men det kan sagtens være rigtigt, for Skimminghøj må have ligget helt perfekt for datidens jægere og fiskere.
Også dengang udgjorde Søhøjlandets søer og åer et vidtforgrenet vandsystem, så herfra havde de nem adgang til et stort jagt- og fiskeriområde.
Det er omkring 15.000 år siden, de første mennesker dukkede op. Da var gletscherne begyndt at smelte, den danske jægerstenalder begyndte, og mennesker begyndte at vandre nye steder hen, hvor der var dyr at jage.
Jægerne rejste omkring fra sted til sted, men man kan godt forestille sig, at de samme familier vendte tilbage til den samme boplads igen og igen. De lavede redskaber af flint, som var en enkel teknik, og de boede i hytter, som lignede telte med et skelet af grene stukket ned i jorden.
I området omkring Gudenåen er der fundet mange levn fra jægerstenalderen. Tidligere har man talt om en særlig »Gudenå-kultur«, men i virkeligheden blev bopladserne brugt gennem lang tid af mennesker fra forskellige kulturer. Der ligger en masse af dem langs åer og søer, karakteristiske flintbestrøede pletter på sandede marker. De fleste fund er gjort ved Tørring og mellem Mossø og Silkeborg.
Vandstanden i søerne ved Skimminghøj har været skiftende op gennem historien. Tørvedannelse på de lave arealer omkring Skimminghøj tyder på, at højen på et tidspunkt har været omgivet af vand, men det kan nu også hænge sammen med, at mennesker sidenhen har stemmet Gudenåen op her omkring.
Det er også svært at sige, hvornår Skimminghøj har været boplads, men fundene af flint er dateret til slutningen af jægerstenalderen, som varede fra år 9000 til cirka 3950 før Kristi fødsel.