Skibsværfter
Nordby Skibsværft (efter et maleri)
Et skib sat i spant
Barken Mathilde - bygget på Fanø.
Motiv fra det gamle skibsværft.
Intro
Fanøs skibsbyggepladser var placeret, hvor et stort og fladt strand-areal lå ud til dybt vand. Sådanne steder fandtes både i Nordby og Sønderho, og fra disse pladser blev der i årene mellem 1768 og 1896 bygget ca. 1.100 skibe.
I begyndelsen blev der søsat mange små fartøjer. Efterhånden som skibene blev større, faldt antallet af nybygninger, mens tonnagen til gengæld steg.
Fanøs skibsbyggeri nåede sit beskæftigelsesmæssige højdepunkt omkring 1850erne, hvor ni skibsbygmestre tilsammen havde omkring 100 mand i arbejde foruden forskellige underleverandører, såsom smede, snedkere og bødkere.
Fra den første tid man byggede sejlskibe i provinsen i Danmark byggedes uden tegning. Man skabte skibene på beddingerne efter rent håndværksmæssige traditioner."Gefühl", øjemål og erfaring var rettesnorene.
Efter det første skib var bygget efter tegning i Nordby i 1840 af Sønderho-mesteren N. J. Sonnichsen, gik man mere og mere over til denne byggemåde. I det hele taget undergik skibsbygningen på Fanø en ret stærk udvikling i de følgende år, hvilket naturligvis står i forbindelse med, at der under den opgangstid for skibsfarten, som især satte ind i 1850'erne, blev behov for både flere og større skibe.
Det sidste skib blev bygget i Nordby i 1896 på Abrahamsens værft.
Kilde:www.Mitfanoe.dk
Man kan inddele byggemetoden i to: Først "skalbygning og derefter "spantbygning". Efter den første del bygger man fartøjets skal, klædningen, som det første, ved at føje planke til planke, hvor kanterne overlapper hinanden så de kan klinkes sammen.
Vil man have en mere glat overflade, kan man rejse spanterne først, og derpå forme og fasttømre planker, som så danner en skibsside. Det kaldes et kravelbygget skrog.