Skibinge kirke
Skibinge kirke set mod syd
Kirkerummet med kalkmalerier i loftet
Prædikestolen fra 1550, og dermed blandt Sjællands ældste.
Alteret med altertavlen skåret af Lorentz Jørgensen i 1669
Kalkmaleri i Skibinge kirke, restaureret i 2012 af Nationalmuseet
Intro
Kirken ligger i udkanten af Skibinge, sydvest for byen på en lille bakke. Hegnet mod vest, syd og delvis mod øst af kampestensdiger. Blev i 2011 landskendt for de meget smukke kalkmalerier, der blev fundet i kirken.
Historien
Bygningen er fra omkring 1200-tallet. I 1555 blev kirken anneks til Præstø kirke, i 1641 til Bårse og siden i 1647 atter til Præstø, hvor den tilhørte kronen.
Den 17.juli 1697 blev den tilskødet Niels Justesen, der allerede samme år den 31. juli afstod den til Jens Ipsen Trøstrup.
Fra 1704 hørte den til Nysø og overgik 1. juli 1911 til selveje.
Kirken
Består af kor og skib fra senromansk tid, samt våbenhus mod nord og tårn fra sengotisk tid. Nyere undersøgelser tyder på, at skibet er opført før koret. Grundplanen er meget skæv, idet skibet og særlig dets sydmur ikke flugter med koret.
Kirken blev bygget af kridtkvadre fra Stevns iblandet teglsten, og da bygningen skulle stå med blanke mure, kunne bygmesteren spille på den farvevirkning, han kunne opnå ved at blande de røde og hvide sten i mønster. Således har skibets vestgavl, der stadig kan ses i tårnet, en blænding med rødt/hvidt sildebensmønster over en buefrise.
Tårnet
Er bygget o. 1500, muligvis lidt før, idet den ældste af kirkens to klokker er fra 1466. Også i tårnet er der anvendt en blanding af kalksten og teglsten,
Våbenhuset
Den seneste tilbygning er våbenhuset, der også er opført en gang i 1500-tallet.
Restaurering
Skibinge Kirke er sidst restaureret i 1991-92. Bygningen havde sat sig, og murene blev ved den lejlighed helt renset af for at få udbedret skaderne.
Der har øjensynligt altid været problemer med murværket. Efter et syn i 1700 fandt man det nødvendigt at lægge en endnu eksisterende jernbjælke ind for at stabilisere skibets mure.
I 1908 var kirken i så dårlig stand, at menighedsrådet egentlig helst ville have jævnet den med jorden. Det havde man gjort med flere middelalderkirker i 1800-tallet, men Nationalmuseet ville ikke give tilladelse til nedrivning af kirken i Skibinge.
Kilder: 'Danmarks kirker, Præstø Amt'. Udgivet af Nationalmuseet, Gads forlag og
Skibinge kirkes hjemmeside
Altertavlen er et rigt snitværk i bruskbarok stil, skåret i 1669 af Lorentz Jørgensen fra Holbæk.
Som centralt motiv i storfeltet findes en nadverscene med udskårne figurer. Scenen skyder op gennem hovedgesimsen og afsluttes med nogle af bruskbarokkens overdådige ornamenter - drueklaser og rankeværk. Som et kuriosum ses Johannes afbildet i barnestørrelse på skødet af Jesus.
Tavlen har tidligere stået i Vor Frue Kirke i Odense. I 1812 købte baron Stampe fra Nysø tavlen, og to år senere noteres ved et syn i Skibinge Kirke, at tavlen nu er sat op og skal opmales.
Den tidligere altertavle var meget forfalden, og på den var der iflg. opslagsværket Danmarks Kirker malet nogle mådelige figurer.
Prædikestolen er fra o. 1550 og hører til blandt Sjællands ældste. Den er i sengotisk stil med udskåret foldeværk i de fire fags nederste felter. Midt i feltet nærmest vinduet indgår en pil i foldeværket, et kendetegn på arbejder fra det såkaldte Køgeværksted. De fire fags øverste felter er udsmykket med udskåret slynget rankeværk.
Prædikestolens lydhimmel er fra 1604. Det sammenslyngede monogram CA står for Christian IV og hans daværende dronning, Anna Cathrine. Kirken tilhørte kronen på det tidspunkt, og lensmanden Henrik Lykke har som kongens repræsentant også fået sit og sin hustru Karen Banners våbenskjold med på himlens topstykker.
Under koret er en nu utilgængelig hvælvet gravkælder, indrettet af Jens Ibsen Trøstrup. Den rummer en kiste med årstallet 1697 og spejlmonogrammet MCDHB for hans første hustru, Margaretha.