Skibelund Krat

Grundlovsmøde ca. 1910. Tilhørere til grundlovsmøde i Skibelund Krat ca. 1910

Grundlovsmøde i Skibelund Krat 1966. Tilhørerne til grundlovsmødet 1966

Skibelund Krat 1906. Bjørnstjerne Bjørnson talte i 1906 i Skibelund Krat ved et improviseret møde. Tilhørertal ca. 8000

Kongeå-dalen, set fra Skibelund Krat. Fra skibelund Krat var der en god udsigt til "det tabte Sønderjylland"

Festpladsen. Festpladsen i Skibelund Krat er udformet amfiteater med plads til ca. 4000 mennesker.

Intro

Skibelund Krat blev nationalt mødested efter nederlaget i krigen mod Preussen og Østrig i 1864. Her mødte dansksindede nord og syd for Kongeåen hinanden. På den sydvendte skråning blev en mødeplads anlagt med siddeplads til omkring 4000 mennesker. Årets højdepunkt var grundlovsmødet. Temaet var altid demokrati og danskhed. Omkring mødepladsen og ude i landskabet rejste en række mindesten sig til ære for personer, som havde deltaget aktivt i den nationale kamp for danskheden i Sønderjylland. Omkring 1900 blev mindestenene suppeleret med to nationale kunstværker Magnusstenen og Modersmålet. ''Mindebog skrevet med sten'' Ludvig Schrøder var en flittig taler i Skibelund Krat. Den sønderjyske sag var hans hjertesag. Som forstander for Askov Højskole tog han elever og gæster med til mødestedet. Schrøder så mindestene og kunstværkerne Magnusstene og Modersmålet som brikker i det puslespil, der udgør vores fælles historie som nation. Blade i Danmarks Mindebog, kaldte han dem: "De fleste er kun simple Kampesten, hvori Navnet tillige med Fødsels- og Dødsaaret er indhugget, men desuagtet har disse Mindesten en langt anderledes Værdi og Betydning, end de flotte Gravmonumenter vi finder paa vores Kirkegaarde, thi de er Blade i Danmarks Mindebog, de fortæller Beskueren et stort stykke af vor Historie.” (uddrag af Skibelund Foreningens Saga, tryk i Tiden nr. 22, 1903)