Skanderborg Bunkerne
Skanderborg Bunkerne formidler fortællingen og det tyske Luftwaffes hovedkvarter i Danmark fra 1944. Her er kommandobunkerne
På museet Skanderborg Bunkerne findes et eksemplar af den unikke tyske Enigma-kodemaskine.
Kort over det tyske anlæg i Skanderborg Dyrehave.
Kommunikationsbunkeren ved Sølund i Skanderborg Dyrehave.
Sanitetsbunkeren i Skanderborg Dyrehave nåede ikke at blive taget i brug. Bunkeren kan kun besøges med museet.
Intro
I Skanderborg Dyrehave etablerede det tyske Luftwaffe i 1944 sit danske hovedkvarter. Der blev opført militære anlæg i skoven med hovedkvarter i to kommandobunkere ved søen.
23. februar 1944 blev anstalten Sølund beslaglagt af den tyske værnemagt, og fra 24. april 1944 blev hele Dyrehaven afspærret som led i, at man ville omdanne området til hovedkvarter for det tyske Luftwaffe i Danmark – ”Festnung Skanderburg”.
Hele området blev afspærret med pigtråd, løbegrave og spanske ryttere. Adgangsvejene blev blokeret med pansergrave. I maj var en dansk arbejdsstyrke på 1500 mand travlt beskæftiget med transport af grus, armeringsjern og cement fra banegården ud til Dyrehaven til støbning af bunkeranlæg og med opførelse af 87 barakker til en besætning på 500 mand samt flyverskjul for køretøjer.
I alt fire bunkere blev opført i skoven, mens to mere var planlagt. Ved søen blev opført to kommandobunkere af typen Regelbau 608. De blev støbt henholdvis 5.-7. maj og 28.-29. juni 1944. Til hver bunker er der anvendt 59 ton rundjern, 15 ton profiljern og 990 m3 beton. De måler hver 15,1 x 16,7 m. Ydervægge og lofter er to m tykke, så de kan modstå skud af kaliber 22 cm og træffer i taget på op til 500 kg sprængbomber.
På en skrænt ud mod søen ikke langt fra kommandobunkeren lå generalens bungalow med hans næstkommanderende boende i et blokhus ved siden af. Begge huse står der i dag og er private boliger.
Mellem generalens villa og kommandobunkeren opførtes et stort blokhus til officersmesse, som i dag er vandrerhjem.
I dag er de to kommandobunkere indrettet med museumsudstillinger og hele anlægget i skoven formidles af Skanderborg Museum under afdelingen Skanderborg Bunkerne.
I udstillingerne kan man blandt andet se et ekseplar af den unikke ENIGMA-kodemaskine.
Tæt ved Sølund blev der opført en kommandobunker i en etage af typen Regelbau 608, hvis grundplan ses herunder. Kommandobunkerne ved søen er af samme type, som der i Danmark findes 24 af i alt.
Bunkeren blev støbt den 13.-14. juni 1944. Den er 5,10 m høj, og der er anvendt 990 m3 jernbeton, 49 t rundjern og 8 t profiljern til opførelsen, der blevet foretaget af danske arbejdere under ledelse af den statslige tyske byggeorganisation Todt, der varetog alle værnemagtens større befæstningsarbejder i Danmark.
Sølundbunkeren rummede Luftwaffes telefon- og fjernskrivercentral, der stod i forbindelse med alle afdelinger i Danmark og hovedafdelinger i udlandet gennem et omfattende og avanceret net af telefonledninger og kabler. Bunkeren havde plads til 9 mand.
Sølundbunkeren blev meldt færdig d. 3. aug. 1944 som den første i anlægget.
Kommunikationsbunkeren ved Sølund fungerede i nogen tid efter befrielsen under allieret kontrol men med tysk betjening. Efter 1945 blev hele det tyske fæstningsanlæg sløjfet, og alene bunkerne stod tilbage. Institutionen Sølund disponerede over bunkeren til opmagasinering i årene, der fulgte. I sommeren 2011 blev bunkeren ryddet og indgår nu i Skanderborg Museums formidlingstilbud om besættelsestiden.
Sanitetsbunkeren er beliggende på en gennemgående skovvej af tyskerne kaldet Nielsenweg – opkaldt efter den tyske Luftwaffegeneral Andreas Nielsen, der var ”Kommandierender General und Befehlshaber der deutschen Luftwaffe in Dänemark” fra jan – apr. 1944. Nielsen var den første general på stedet.
Sanitetsbunkeren er en hospitalsbunker (Unterstand für Verwundetensammelstelle) til sårede af typen Regelbau 661. Der blev opført 11 af denne bunkertype i Danmark.
Bunkeren blev støbt den 14. oktober 1944. Der er anvendt 660 m3 jernbeton til opførelsen, der blevet foretaget af danske arbejdere under ledelse af den statslige tyske byggeorganisation Todt, der varetog alle værnemagtens større befæstningsarbejder i Danmark.
Der er to indgange til bunkeren, to gassluser og to sygerum med plads til 10 patienter i hver. Der er ingen operationsstue. Bunkeren blev aldrig taget i brug og var ved krigens afslutning ikke indrettet, men stod med rå vægge. Skanderborg Kommune lod siden bunkerens indgange dække til med sand, så folk ikke kunne færdes i bunkeren og komme til skade.
Sanitetsbunkerens indgange blev i foråret 2011 gravet fri, og bunkeren er blevet tilgængelig for offentligheden som en del af Skanderborg Museums formidlingstilbud om besættelsestiden.