Skamstøtten i Sæd


Skamstøtten i Sæd. Foto: Henrik J. Møller

Intro

Syd for Sæd står en forfalden mindesten. Det er en skamstøtte over barnemordersken Karen Christensen.

Syd for Sæd står en forfalden mindesten. Det er en skamstøtte over barnemordersken Karen Christensen. Hun myrdede i 1712 sine fire børn og sig selv med rottegift. Hun var en ulykkelig kvinde, der var alene med sine børn, som hun havde født "i utugt" udenfor ægteskab. I sin fortvivlelse over ikke at kunne skaffe mad nok til sine børn, valgte hun at tage livet af hele familien i "et anfald af tungsind og sindssyge", som den lokale præst berettede.

De stakkels børn blev begravet på Ubjerg kirkegård, mens Karen Christensen selv blev slæbt ud på heden syd for Sæd og begravet i uindviet jord. Her blev skamstøtten rejst over hende til skræk og advarsel for alle. Det fortælles, at det blev en tradition, at de rejsende kastede sten efter skamstøtten, når de passerede den, og derfor blev stenen skåret og inskriptionen ulæselig.