Skamlingsbankestøtten
Skamlingsbankestøtten
Skamlingsbanken, del af støtten
Intro
Mindestøtte rejst som hyldest til forkæmperne for danskheden og retten til at tale det danske sprog i 1800-tallets Sønderjylland.
Det blev foreslået helt tilbage i 1845, at man skulle rejse en mindestøtte på Skamlingsbanken, men ideen blev først for alvor sat i værk i 1859.
Orla Lehmann gentog forslaget i et brev til bestyrelsen for Skamlingsbankeselskabet i december 1859, og herefter begyndte man forhandlingerne om støttens tilblivelse.
Støtten stod færdig i 1863. Den bestod af 25 sten og havde en højde på 16 meter.
''Bygningsarbejdet''
Stenene til støtten blev leveret til Kolding med skib fra Sverige, og derefter brugte man hesteforspand til at transportere dem resten af vejen fra Kolding Havn til Skamlingsbanken. Der blev brugt intet mindre end 104 par heste til transporten.
Det var vanskeligt arbejde. Kraftigt regnvejr og dårlige veje forsinkede processen. Selvom transporten af stenene begyndte den 5. september 1863, så gik der omkring en måned, før de alle var bragt op til støttens ønskede placering.
Den 10. oktober 1863 gik man i gang med at rejse selve støtten, og den stod færdig i slutningen af oktober.
Den 16 meter høje granitstøtte stod uforstyrret på toppen af Skamlingsbanken i 5 måneder, men så var freden forbi. Bogstaveligt talt. I 1864 brød den Anden Slesvigske Krig ud, og i februar besatte de preussiske soldater egnen omkring mindestøtten.
''En svær støtte at springe''
En tidlig morgen den 21. marts 1864 drog en samling tyske tropper af sted fra Kolding med kurs mod Skamlingsbanken. Deres mål var at ødelægge stenstøtten, men den opgave viste sig at være mere vanskelig, end de havde regnet med.
Gennem hele formiddagen forsøgte soldaterne at få monumentet til at styrte sammen. De sprængte mine efter mine ved støttens fod, men til sidst måtte de give op. Støtten stod stadig på sin plads.
Eftersom tropperne ikke selv kunne få bugt med monumentet, hentede de en lokal stenhugger og tvang ham til at bore huller og foretage små sprængninger i støttens fundament. Til slut lagde soldaterne en sidste stor mine, som de affyrede ved solnedgang.
Øjenvidner fortæller, at den sidste sprængning fik støtten til at løfte sig højt op i luften, og at jorden rystede i miles omkreds, da den væltede omkuld.''
''
Simon Peter Raben (1819-1907) spillede en vigtig rolle i genrejsningen af Skamlingsbankestøtten.
''En stenhård auktion''
Efter sprængningen besluttede de tyske myndigheder, at stenene fra monumentet skulle sælges på en auktion den 16. april 1864.
Raben, der var forretningsleder for Skamlingsbankeselskabet, ønskede at købe stenene, og han lavede derfor en aftale med to lokale mænd til auktionen.
For at undgå at tyskerne fattede mistanke, skulle de to dansksindede mænd hver især byde på stenene og forsøge at få indkøbt dem alle i fællesskab. Efterfølgende ville de blive betalt tilbage af Skamlingsbankeselskabet.
Planen lykkedes, og selskabet fik på den måde sikret sig alle monumentets oprindelige sten.
Støtten blev genrejst i 1866, og man valgte i den forbindelse at bibeholde de brud på stenene, som var opstået under tyskernes sprængning.
Petersen, Jakob. '''Skamlingsbanken 1843-1943. '''H. Hagerup 1943.
Juhl, Helle'''. ”Nu faldt den!” '''Koldingbogen 2013.
Eliassen, P. og Harald Schrøder. '''Skamlingsbanken. Kort historisk Fremstilling (5. udgave). Efter Genforeningen. '''V. Schæffers Forlag 1939.
Program for 150-års jubilæumsfesten på Skamlingsbanken. Den 18. maj 1993.
[http://www.skamlingsbanken.info/stoetten/ http://www.skamlingsbanken.info/stoetten/]