Sjørring Voldsted


Sjørring Volde. Sjørring Volde

Intro

Sjørring Volde i Thy er et af Danmarks mest imponerende voldsteder. Det ligger ved den østlige ende af den nu udtørrede Sjørring Sø. Herfra kunne man kontrollere hovedfærdselsåren gennem Thy. Voldstedet består af en cirka otte meter høj borgbanke, omgivet af en voldgrav og høje ydervolde...

Sjørring Volde i Thy er et af Danmarks mest imponerende voldsteder. Det ligger ved den østlige ende af den nu udtørrede Sjørring Sø. Herfra kunne man kontrollere hovedfærdselsåren gennem Thy. Voldstedet består af en cirka otte meter høj borgbanke, omgivet af en voldgrav og høje ydervolde. Øverst har der sandsynligvis stået et forsvarstårn af træ. Der er fundet rester af broer både øst og vest for borgen. Der er aldrig foretaget arkæologiske udgravninger på stedet, og kendskabet til borgens historie er yderst begrænset. Formentlig var den ejet af Kronen. Den nævnes i hvert fald 1230'erne som kongelig ejendom. ''Magtcentrum i vikingetiden'' Meget tyder på, at Sjørring har været et magtcentrum i vikingetiden og den tidlige middelalder. Neden for voldstedet ved den tidligere Sjørring Sø, har man fundet nogle fornemme sværd fra den sene vikingetid omkring år 1000. De har såkaldte damascerede klinger. De blev dannet af våbensmedene som to ægge af stål omkring en kerne af sammensvejsede jerntråde. Sværdfæsterne er ornamenteret med fine bånd af messing. Også den imponerende Sjørring Kirke, som er opbygget af granitkvadre i romansk stil, vidner om stedets betydning. På kirkegården ligger et gravmonument fra cirka 1200 med relieffer af en engel og en biskop. Sagnet fortæller, at det var en Børglumbisp, der forliste i Vesterhavet.