Sjølundstårnet
Sjølundstårnet på Åsen
Intro
Sjølundstårnet fungerede som vandtårn fra 1938 til 1979.
Tårnet bruges i dag til stjernekiggeri og udsigtspost for folk, der har lyst til at se Næstved by og omegn fra oven.
Sjølundstårnet er 26 meter højt og står på en del af Mogenstrup Ås. Tårnet er tegnet af den kendte lokale arkitekt J. Tidemand-Dal.
Da Sjølundstårnet var i brug og forsynede borgerne med vand, var der plads til 600 m3 i vandtanken.
Museums-, turist- og forskønnelsesforeningen for Næstved og omegn arrangerede en konkurrence i rundskuehæftet med titlen: ”Hvad skal vandtårnet hedde?”. 500 forslag indkom med i alt 134 forskellige navne, og byrådet blev bedt om at udpege det mest passende navn.
Næstved vandværksudvalg anbefalede forslag, nr. 84 navnet: Næstved tårnet, da man mente, at det vil gøre sig godt i forhold til turismen. Nogle af de mere vittige forslag var eksempelvis: ”Den vandede udsigt”, ”Det våde tårn”, ”Eiffeltårnet”, eller ”Himmelpind”. Andre var af en mere mytologiske karakter, såsom ”Fønixtårnet” Apollotårnet, Gefion, Odeon og Olympen. Vores egen nordiske mytologi blev også repræsenteret i navngivningen ved ”Odins bæger” og Thor- tårnet.
Det endte med, at byrådet bestemte sig for navnet Sjølundstårnet. Sjølund er et poetisk navn for Sjælland, der eksempelvis blev brugt af B.S. Ingemann. Der står ikke noget om, hvorfor byrådet valgte netop dette navn. Men andre bud på tårnnavne var Elizabeth og Herluf Trolle. Sammen med Sjølund er de alle navne på loger tilknyttet Næstved området, og man kan jo gætte på, at navnet Sjølund ikke kun refererer til Sjælland, men også til en gammel loge her i Næstved.
På forsiden af Sjølundstårnet sidder Næstveds byvåben.
Et kommune- eller byvåben er et symbol, der i skjoldform anvendes som en kommunes kendingsmærke. I middelalderen begyndte flere købstæder på linje med adelen, kongen og præstestanden at anvende segl som en slags gyldighedsstempel på fx dokumenter. Næstved Kommunes byvåben kan dateres til middelalderen og hører til blandt de ældste danske købstadssegl. I løbet af 1900-tallet fik langt de fleste kommuner egne kommune- og byvåben, der som offentlige våbener er registreret i Patent- og Varemærkestyrelsens register og dermed beskyttet mod misbrug