Sildemarkedet på Lollands Albue
Albuen set fra oven
Intro
I senmiddelalderen, fra engang i første halvdel af 1400-tallet og til engang ind i 1500-tallet, dannede halvøen Albuen rammen om et målrettet fiskeri efter høstsild i Langelandsbæltet og i farvandet omkring Nakskov Fjord.
Med udgangspunkt på Albuen fiskede man fedsild på træk fra slutningen af august til og med oktober. Sildene blev forarbejdet og saltet ned på stedet med henblik på videresalg i Danmark. Skriftlige kilder omtaler tilstedeværelse af købmænd fra det tyske Hanseforbund, og det kan ikke udelukkes, at der fra Albuen også blev eksporteret sild til det øvrige udland.
Historikeren C.C. Haugner beskrev i 1924 Albuen som et stort og betydningsfuldt sildemarked, og i slutningen af 1940’erne foretog gymnasielektor Marius Hansen arkæologiske udgravninger på Albuen. Han drog på baggrund af skriftlige kilder og sine udgravninger vidstrakte konklusioner om, at der fra 1200-tallet og frem til 1600-tallet eksisterede et stort internationalt sildemarked på Albuen af samme karakter som de store og kendte sildemarkeder ved Falsterbo og Skanør i Skåne omend af mindre omfang.
Selvom sildefiskeriet ved Albuen mindede om aktiviteterne ved Skanør og Falsterbo, har historiker Ole Arpe Munksgaard senere påvist, at der på Albuen var tale om et lokalt og væsentligt mindre sildefiskeri kombineret med lokale handels- og markedsaktiviteter. At markedshandelen havde et vist omfang, vidner både de arkæologiske fund og et brev udstedt af den danske konge Christian den Første i 1455. Brevet omtaler Albuen som et fiskerleje, hvor der foregår handel, og af brevet fremgår det, at kongen forbyder tilstedeværelse af udenlandske købmænd på Albuen, da det skader købstaden Nakskovs handel. Et andet brev fra 1466 tillader derimod igen købmænd fra Hanseforbundet at opkøbe sild på Lollands Albue.
Hvor omfattende sildemarkedet på Lollands Albue har været er vanskeligt at sige, men der kan være tale om nogle tusinde mennesker, som hvert år deltog i fiskeriet og handelsaktiviteterne, så helt lille var markedet ikke, og det havde stor økonomisk betydning på Lolland og Falster. I ”Lollands Vilkår”, en lov fra 1446, forbydes enhver karl og pige at forlade deres plads for at drage ud for at fiske; gjorde de det alligevel, faldt der store bøder. Sildefangsten nævnes ikke, men tanken er nærliggende, at det var sildemarkedet på Albuen, som var årsag til loven.
Albuemarkedets betydning antydes af, at der findes et fundament til et lille teglbygget kapel med tilhørende kirkegård, hvor Marius Hansen i 1940’erne udgravede fire af 20 grave, som hver indeholdt et skelet. En skriftlig kilde beretter desuden om, hvordan en af kapellets klokker kort før jul 1450 blev pantsat til landsbyen Schlutup ved Lübeck.
I løbet af 1500-tallet ophører sildemarkedet på Albuen, og en kilde fra 1532 fortæller, at der på Albuen var etableret et regulært fiskerleje.
Over en strækning på mellem 300 og 400 meter langs den sydvestlige kyst af Albuen Havn nær Nakkehusene findes fundamenterne af omkring 100 – 150 og måske helt op til 200 såkaldte boder. De er nogle få kvadratmeter store og ligger side om side på begge sider af noget, der minder om en gade. I dag fremstår boderne som lave volde, der bedst ses i lavtstående sol. Marius Hansen udgravede to boder, der begge havde lave tørvevolde. Boderne var muligvis udstyret med et ildsted, og begge boder havde midt for i hver ende haft en kraftig stolpe, som formodentlig var forbundet med en overlægger, så en teltdug kunne spændes ud over.
Boderne var midlertidige strukturer, formodentlig telte eller hytter, der blev slået op og var i funktion, mens fiskeriet og markedet varede. De fungerede som handelsboder og steder, hvor fisk blev forarbejdet og saltet. Sporene efter lignende, men større strukturer kan være rester af telte med administrativ funktion, eller de har været bespisnings- eller udskænkningssteder, ganske som man kender det fra Skanør og Falsterbo.
I året 1416 nævner skriftlige kilder for første gang Lollands Albue eller Ellenbogen, som den hed i middelalderen. Det skete i forbindelse med, at den danske konge Erik den Syvende af Pommern førte forhandlinger på stedet med sendebude fra Lübeck. Flere gange i 1420’erne udstedte Erik af Pommern breve på Albuen. Han benyttede Albuen som midlertidig flådebase, nødhavn og sted til diplomatiske forhandlinger i forbindelse med stridigheder med Lübeck og kampe mod holstenerne om hertugdømmet Slesvig.
C.C. Haugner: '''Nakskov Købstads Historie'''.
Nyt Nordisk Forlag 1934.
Leif Plith Lauritsen: Albuen - The king's great herring market? '''Ruralia XIII. Seasonal settlement in the medieval and early Modern Countryside''', edited: Piers Dixon & Claudia Theune, Sidestone press, Leiden 2021.
Marius Hansen: Ellenbogen – Lollands Albue en middelalderlig sildemarkedsplads. '''Handels- og søfartsmuseets Årbog''' 1953.
Ole Arpe Munksgaard: Lollands Albue 1416 – 1532. Fra flådehavn over sildemarked til fiskerleje. '''Lolland-Falsters Historiske Samfund''' 1995.
Ole Arpe Munksgaard: '''Møntfund og dateringen af aktiviteten på Albuen ved Nakskov'''. Lolland-Falsters Historiske Samfund 2003.
''Publiceret''