Siim Grusgrav
Intro
Gårdene Fugldal og Siim Søndergård lå oprindeligt inde i landsbyen Siim tæt sammen med ejerlaugets øvrige gårde. Ved udskiftningen i 1783 fik hver gård en hovedparcel med gårdens bedste jord.
Markmønstret blev kaldt en stjerneudskiftning, fordi hver gård blev liggende i landsbyen, men fik tildelt en hovedparcel, der strålede ud fra landbyens midte og blev bredere jo længere, man kom uden for bykernen.
På markerne til Fugldal og Siim Søndergaard lå en større gruppe gravhøje, hvoraf flere allerede tidligt var overpløjede, mens de, der var tilbage sidst i 1800-tallet blev fredet af Nationalmuseet.
Hvis gården brændte eller trængte til nye bygninger, var det efter udskiftningen bekvemt for bønderne at flytte gården ud til en mere central beliggenhed på hovedparcellen og dermed uden for landsbykernen. Dermed kom man også på afstand af de øvrige ejendomme i byen, så faren for, at f.eks. gårdbrande spredte sig til alle landbyens gårde, blev mindre.
Gården Fugldal var udflyttet engang i 1800-tallet til en central beliggenhed næsten 500 meter syd for landsbyen Siim. Senere flyttede Siim Søndergård også ud lige syd for landsbyen.
Siim Søndergaards ejer var fra 1956 Åge Nielsen. Han indrettede en overgang ridecenter på Siim Søndergaard, og han fik tilladelse til grusgravning på gårdens mark mod syd. Siim Grusgrav blev efterhånden en stor virksomhed, indtil gravningen blev afsluttet i 2010.
Tilladelsen til indvindingen af råstoffer tog hensyn til de fredede gravhøje, og det samme gjorde den byudvikling, som fra omkring år 2000 fandt sted på arealerne mellem Fugldals og Siim Søndergaards bygninger og grusgraven. De nye bebyggelser fik navn efter de markante gravhøje - Tippethøj og Skæphøj.
I grusgraven er bebyggelsen Haardalen siden opstået. Denne bebyggelse har navn efter den overpløjede gravhøj Haardals Høj, som lå syd for bebyggelsen Haardalen.