Sigurd Bergs mindesten i Skjern


Mindesten for Sigurd Berg.


Mindesten for Sigurd Berg


Bronzerelief med Sigurd Berg.




Intro

Mindesten for Sigurd Berg.

Berg's plads, 6900 Skjern. Kunstner: Stenhugger Rasmus M. Andersen. Stenen blev afsløret i 1923 på Banegårdspladsen i Skjern. Den er er rejst af vælgere fra Skjernkredsen til minde om Sigurd Berg, der var folketingsmand for kredsen fra 1918 til sin død i 1921. Stenhugger var Rasmus M. Andersen. Stenen blev d. 3.marts 1958 flyttet fra sin daværende plads "midt i byen", til en ny placering i anlægget ved Skjern Museum. På pladsen i Bredgade skulle byens nye rutebilstation nemlig anlægges. (Kilde: Skjern Dagblad 1. marts 2008). I 2004 blev mindestenen igen flyttet, denne gang til dens nuværende plads på "Bergs plads", tæt på Skjern Dagblads (De Bergske blade) kontor. Sigurd Berg var søn af den kendte Venstre-politiker Christen Berg, som grundlagde De Bergske Blade, som bl.a. Dagbladet – Ringkøbing-Skjern er en del af. I 1916 købte De Bergske Blade det daværende Skjern Dagblad, og det kan være i den forbindelse, at interessen for at blive opstillet i Skjern-kredsen dukkede op. Sigurd Berg var politiker og bladmand som sin far. Han var medlem af rigsdagen til sin død i 1921, og indenrigsminister i 1905. Sigurd Berg var med til at gennemføre vigtige sociallove og bl.a. loven, der i 1908 gav kvinderne stemmeret I 1918 blev Sigurd Berg valgt i Venstres Skjern-kreds og senere, i 1920, igen udpeget til indenrigsminister. En post han kun besad ganske kort indtil sin død i 1921, der skete som følge af en fremskreden hjertelidelse. Han døde dagen efter at han i Skjern havde været med til afsløringen af Genforeningsstenen der opstilledes til minde om genforeningen i 1920.