Sejs Hede
Får bruges til hedepleje på Sejs Hede
Cykeltur på Sejs Hede
Intro
Sejs Hede er noget af det nærmeste man kan komme på et rigtigt guldalderbillede fra midten af 1800 tallet, med får der græsser på de nøgne hedebakker.
Sindbjerg og Stoubjerg hedder de to markante hedebakker på heden.
Oprindelig hørte Sejs Hede med hedebakkerne Sindbjerg og Stoubjerg til en landejendom som i 1910 blev solgt til to driftige folk fra Silkeborg: Fabrikant Hammer og redaktør Sophus Sørensen, Silkeborg Avis. De to herre kunne se, hvordan hedebakkerne omkring Silkeborg og Himmelbjerget forsvandt i den skov, man var ved at reetablere i området efter mange års rovhugst. For at bevare området som hede tog de derfor initiativ til en frivillig fredning af området. Det fredede område er senere blevet udvidet, så der i dag er på 56 ha. hede. Området bliver plejet som hede. Man lader får afgræsse området og man slår lyngen med maskiner. På toppen af den højeste bakke mod vest, Sindbjerg på 103 meter står der en mindesten for fredningen. Ikke langt fra mindestenen kan man finde et såkaldt trigonometrisk punkt. Det er et fixpunkt som blev brugt af de første danske korttegnere. Man opmålte herfra trekanter i landskabet, som landskabskortet kunne tegnes efter.
Udsigten fra toppen af Sindbjerg og Stoubjerg er en af de bedste i Søhøjlandet. Fra stien mellem Sindbjerg og Stoubjerg er der adgang til Nordskoven.
Der hvor byen Sejs ligger i dag syd for heden, lå der oprindeligt kun seks hedehuse, som blev kaldt: Sejs Huse.