Sejrup Mølle


Sejrup Mølle 1914


Sejrup Mølles købmandsforretning

Intro

Sejrup Mølle bygget som hollandsk vindmølle i 1877. Den er ombygget og forhøjet i 1913, nedrevet i 1921.

Matr. nr. 1d og e, Sejrup. Den første mølle var en hollandsk vindmølle, bygget på matr. nr. 1e, omk. 1877 af Niels Christian Kjær fra Aulum. Han drev også købmandsforretning på stedet.
I 1880 solgte Niels Sørensen1d til Vilhelm Nielsen, samtidig købte Vilhelm Nielsen også 1e med mølle og købmandsforretning af Niels Christian Kjær.
Omk. 1913 fik møllen nye større vinger samtidig forhøjet med et jernkonstruktion.
Møllen havde to kværne en på 1,5 m og en lille på 1 m, desuden havde den både valse og sigte. Når det rigtig blæste kunne møllen trække det hele på en gang.
I 1914 solgte Vilhelm Nielsen til Rasmus Jørgen Pedersen Lundsgaard. Desværre faldt han ned fra møllen sommeren 1918, han døde den 22 juni på Give sygehus. Kun 42 år gammel.
Møllen stod nu og forfaldt, så i 1921 blev den revet ned.

En søn Gotfred Lundsgaard skrev siden dette digt:

Sejrup Mølle:

Jeg er kun en gammel mølle,
som nu snart skal rives ned,
skønt jeg ellers før har været,
sognets pryd på dette sted,

Det hele er så underligt,
vingerne har løsnet sig,
snart mit sidste suk skal lyde
og det er forbi med mig,

Hvorfor skal jeg gamle mølle,
her fra Sejrup nu forsvinde,
må jeg ikke bare stå
og tjene som et gammelt minde.

Så trist at det kan siges,
men det er noget som vi alle ved,
at mange gamle danske møller,
så hensynsløst blev revet ned.


Sejrup Mølle, af Gotfred Lundsgaard, Værløse, søn af sidste møller.
Thyregod Gårdhistorie, af Ejner Bjerre Jørgensen
Thyregod Sogn, af Johannes Krusborg