Seem Kirke

Seem Kirke. Foto: Hans Hansen

Intro

Seem Kirke, der er viet til Sankt Andreas, er fra begyndelsen af 1200'erne. Efter en en restaurering i 1900-1901 står kirken hovedsageligt i tegl og kalket udvendigt.

Seem Sogn nævnes første gang i Ribe Oldemoder i midten af 1300´erne. Kirken, der er viet til Sankt Andreas, består af apsis, kor og skib fra begyndelsen af 1200´erne samt et tårn fra omkring 1500. Den har haft et våbenhus ligeledes fra omkring 1500. Det blev revet ned i 1900-1901 ved en gennemgribende restaurering af kirken under arkitekt Hector F. Estrup fra Horsens, der efterlod en kirke hovedsageligt i tegl. Kirken er fra gammel tid blytækket og fremstår ukalket udvendigt.

Kirkerum
Af oprindelige vinduer er korets nordre vindue og det nordøstre i apsis. De var tilmurede til 1900-1901, men blev genåbnede. Øvrige vinduer stammer fra restaureringen i 1900-1901, der består af tre vinduer i nord og syd i skibet, et vindue i nord og syd i koret samt tre vinduer i apsis. Tårnrummet, der siden 1900-1901 har rummet våbenhus og indgang, rummer et vindue. Kirkens oprindelige syd- og norddør er bevarede, men tilmurede. Kirken har malede trælofte. Skibets loft er opsat i 1743 af snedker Hans Andersen og korets loft i 1746 af samme snedker.

Kirken har alterbord med en helgengrav og en senromansk gotlandsk døbefond fra dens opførelsestid samt to senromanske klokker. Fra senmiddeladeren har den et korbuekrucifiks samt 12 apostel- og evangeliefigurer i den nuværende altertavle fra en sengotisk altertavle. Fra samme altertavle befinder sig nu tre hovedfigurer på Nationalmuseet, hvor de har selskab af fløje fra en sidealtertavle, en Madonnafigur og et processionskrucifiks. Der er fundet kalkmalerier fra omkring 1225 samt fra 1743 og 1750.

Stolestaderne er fra omkring 1570, og prædikestolen er fra omkring 1625. Den nuværende altertavle er fra omkring 1645. Fra denne tid stammer altersølv og –stager. Kirken har en håndklædeholder fra 1600´erne, en fløjdør fra 1600´erne og en ligbåre fra 1701 på loftet.

Fra 1700´erne stammer et krucifiks og en degnestol fra 1700´erne. Der er en ligbåre fra 1701, en pengebøsse fra 1718 og et skab fra 1721. Vestpulpituret er fra 1733, og alterbordspanelet er fra 1747. Orglet er et P. Bruhn & Søn fra 1983. Der er to glasmalerier fra 1900-1901. Farvesætningen i kirken er hovedsageligt fra en istandsættelse i 1980-1982 i blå og grå nuancer.

Sagn
Sagnet lyder, at man ikke kunne blive enige om, hvor Seem Kirke skulle bygges. Derfor bandt man to kvier sammen og lod dem gå om natten. Der, hvor de blev fundet næste morgen, blev kirken bygget.
Nogle bjælker i kirken skal have groet i Obbekær Enge.

Kalkmalerier
Der blev fundet kalkmalerier tre steder i Seem Kirke ved restaureringen i 1900-1901. Det første er kalkmalerier fra omkring 1225, der er placeret øverst på triumfmurens vestside, der er et terningemønster i rødbrun og mørk grå. Det andet er i skibet i kandten af loftet, hvor man fandt rester af en guirlandefrise fra omkring 1743. Det tredje er bygningsindskrifter øst for syddøren og nord for korbuen fra omkring 1750. Derudover blev der i 1884 afdækket et gotisk maleri af Maria med barnet.

Glasmalerier
Der er to glasmalerier i Seem Kirke i apsidens sidevinduer. Malerierne, der er skænket af en anonym giver ved restaureringen i 1900-1901, udgøres af cirkelmedaljoner med mønstre i grønt, gult, rødt og blåt glas.

Alterbord
Seem Kirkes alterbord er formodentlig fra kirkens opførelsestidspunkt i begyndelsen af 1200´erne. I bordet fandt man i 1900 en helgengrav med 13 relikvier.

Helgengrav
I alterbordet i Seem Kirke fandt man i 1900 en helgengrav udført i tufsten, der måler 37x21 cm. og er 10 cm. høj. Der var nedlagt tre kapsler af bly. Der var flere pergamentstrimler med følgende tekst: Den første samling: ”Os s(an)c(t)i agapiti martiris. Os s(an)c(t)i joh(ann)is baptiste. Os s(an)c(t)i willebrordi ep(iscop)i. Os s(an)c(t)I pancratij mart(iris). Os s(an)c(t)I Godehardi ep(iscop)i. S(an)c(t)or(um) Cantianor(um)”, oversat: “Knogle af martyren Sankt Agapitus. Knogle af den hellige Johannes Døber. Knogle af den hellige biskop Willebrord. Knogle af den hellige martyr Pancratius. Knogle af den hellige biskop Gotthard. Noget af de hellige Cantianere.” Den anden samling: ”Reliq(u)ie s(an)c(t)i Gereonis & socior(um) ei(us)”, oversat: ”Relikvie fra Sankt Gereon og hans fæller” og brudstykker af en tekst. Den tredje samling: ”Os (s(an)c(t)i Georgij mart(iris). Os s(an)c(t)i steph(an)i p(ro)thom(artiris). Capilli b(eat)e marie magdalene. Os beati bartholomei. De artic(u)lis dext®i pedis S(an)c(t)i martini. Lapis s(an)c(t)i steph(an)i p(ro)thom(artiris)”, oversat: ”Knogle af martyren Sankt Georg. Knogle af Sankt Stefan den første martyr. Hovedhår fra den salige Maria Magdalene. Knogle af den salige Bartolomæus. Af tæerne af Sankt Martins højre fod. Sten fra Sankt Stefan den første martyr”.

Relikviesamlingen er muligvis erhvervet i sidste halvdel af 1100´erne og kan have sin oprindelse i Minden, Paderborn, Bremen eller Hamborg.

Alterbordspanel
Alterbordspanelet i Seem Kirke er fra 1747 og er udført af snedkeren Hans Andersen fra Seem med draperi udført af maleren J. L. i 1773, sandsynligvis maleren Lars Jensen fra Skærbæk. På forsidens midte er malet to engle med palmegren i hånden. Her står teksten ”Soli Deo Gloria”, oversat ”Gud alene æren” og årstallet 1773.

Altertavle
Altertavlen i Seem Kirke er fra omkring 1645 og sikkert et arbejde af billedskæreren Jens Olufsens værksted i Varde. Der er genbrugt 12 sengotiske figurer fra en senmiddelalderlig altertavle fra omkring 1490. De står i hvert arkadefelt og på stor- og topgesimsen. På altertavlen ses figurene set fra nord: Nederst: Sankt Peter, Sankt Andreas, Sankt Jakob den Ældre, Sankt Johannes. I storfeltet, set fra nord: Sankt Lukas, Sankt Mattias, to ukendte, Sankt Mattæus, Sankt Thomas eller Judas. Øverst ses set fra nord: Sankt Paulus og ukendt.

Storfeltets maleri forestiller Nadveren efter forlæg af Leonardo da Vinci. Det er udført i 1843 af P. Aagaard i Rødding, medens topstykkets maleri forestiller Korsfæstelsen og Himmelfarten. De er udført i 1733 af Hans Poulsen fra Ribe efter forlæg, han har brugt til flere altertavler. Efter en restaurering i 1983 fremstår tavlen med en bemaling fra omkring 1900 i blå, grøn, rød, beige og brun.

Under storfeltets maleri læses: ”Jeg haver hjertelig længsel efter at æde dette Paaskelam med Eder førend jeg lider” fra Lukasevangeliet kapitel 22 vers 15. I Postamentfelterne læses i nord: ”Sandelig Jeg siger Eder Dersom nogen holder mit Ord han skal ikke see Døden evindelig” fra Johannesevangeliet kapitel 5 vers 24 samt ”Jesus kom til verden”. I syd læses: ”Kommer hid til mig alle I som arbeide og ere besværede Jeg vil vederqvæge Eder” fra Mattæusevangeliet kapitel 11 vers 28 og ”Gjøre Syndere salige”. På topfeltet læses ”Jeg er Opstandelsen og Livet” fra Johanensevangeliet kapitel 11 vers 25 og ”See det Guds Lam som bærer Veredens Synd” fra Johannesevangeliet kapitel 1 vers 29. I toppen læses: ”Saa haver Gud elsket Verden, at han haver hengivet sin Søn den eenbaarne at hver den som troer paa ham ikke skal fortabes men have det evige Liv” fra Johannesevangeliet kapitel 3 vers 16.

Sengotiske figurer
Der er bevaret tre, sengotiske alterfigurer fra en sengotisk altertavle fra omkring 1490 i Seem Kirke foruden tolv apostelfigurer, der er på den nuværende altertavle. De tre figurer, der er i Nationalmuseets varetægt, er Nådestolen, 127 cm. høj, Maria med barnet, 108 cm. høj, og en bispehelgen, 120 cm. høj. Figurerne er skåret efter forlæg, der er blevet benyttet af Imperialissimamesterens kreds.

Fløje fra sidealtertavle og Madonnafigur
Der er bevaret fire fløje fra to sidealtertavler i Seem Kirke fra omkring 1405. De tre første er fra samme skab, der rummer seks relieffer, der gengiver fire episoder fra Jesu barndomshistorie. Det er Bebudelsen, Besøgelsen, Barnemordet og Kongernes tilbedelse. Det fjerde relief har motiverne Bebudelsen og Fødslen. Maria med barnet er 85 cm. høj og fra omkring 1475. De er nu alle i Nationalmuseets varetægt.

Krucifiks
Seem Kirke har et 27 cm. højt krucifiks fra 1700´erne. Det har beslægtede krucifikser i Skuldelev og Søborg. Korset, der har været beregnet til ophængning, er nu monteret på en fod og er placeret bag altertavlen.

Fra Seem Kirke stammer et alter- og processionskrucifiks fra anden halvdel af 1300´erne. Krucifikset, der blev skænket til Nationalmuseet i 1885, måler 92x80 cm med en 60,5 cm. høj Kristusfigur.

Altersølv
Altersølvet i Seem Kirke er fra før 1648. Kalken er 19 cm. høj med en krucifiksgruppe pånittet foden. Bunden har indskriften Renorvirt d. 4. Marts 1844”, oversat ”Renoveret den 4. marts 1844” og et ukendt mestermærke og Ribes Byvåben. Disken er 15 cm. i diameter med et graveret cirkelkors på fanen.

Oblatæske
Seem Kirkes oblatæske er fra omkring 1876. Den er i sølvplet fra H. C. Drewsens Elektrolytfabrik i København og er 9 cm. i diameter.

Alterstager
Seem Kirkes alterstager er fra omkring 1650 og er nært beslægtede med stagerne i Hunderup, Tistrup og Grene. De er 47 cm. høje.

Døbefond og dåbsfad
Døbefonden i Seem Kirke er senromansk i hvidgrå kalksten, 72 cm. i diameter. Den er en gotlandsk eksportfond af keglestubtypen med skaft og kumme hugget hver for sig. Fonden har sine beslægtede i Herredskirke, Kagstrup, Rørvig og Nykøbing Sjælland. Skaftet har været knækket og er samlet med cement. Fonden står i korbuen ved nordre vange.

Dåbsfadet i Seem Kirke er af messing og udført af N. Hansen i 1867. Det er 47 cm. i diameter uden udsmykning.

Korbuekrucifiksgruppe
Seem Kirke har et krucifiks fra en korbuekrucifiksgruppe fra omkring 1500. Krucifikset hænger over korbuen, medens to sidefigurer, der forestiller Sankt Maria og Sankt Johannes, nu befinder sig på alteret i Haderslev Domkirke.
Korstræet er fra 1700´erne, og Kristusfiguren er 135 cm. høj, medens Maria er 115 cm. høj, og Johannes er 117 cm. høj.

Håndklædeholder
Seem Kirke har en håndkædeholder fra 1600´erne i gråmalet træ. Den hænger på korbuens nordlige vange.

Prædikestol
Prædikestolen i Seem Kirke er fra omkring 1625 og er betalt af beboere i Høm. Den stammer sikkert fra samme værksted som prædikestolen i Gørding. Kurven har fem arkadefag med relieffer, der set fra nord forestiller: Fødslen, skåret efter stik fra Habermanns bønnebog fra 1586, Dåben, Korsfæstelsen, Opstandelsen, efter et stik i Habermanns bønnebog fra 1586, og Himmelfarten.
Prædikestolen bemaling er fra omkring 1900 efter farver, der hovedsageligt er fra 1739. Prædikestolen befinder sig syd for korbuen med opgang gennem triumfmuren. Prædikestolens himmel er opsat på østvæggen som en femkant.

Stolestader
Stolestaderne i Seem Kirke er i deres kerne fra omkring 1575 og er ændret i 1746 og 1900. I 1746 erstattede snedkeren Hans Andersen fra Seem en tredjedel af gavlene, og ved restaureringen i 1900 fik stolene nye ryglæn og sæder. De ældste stole står østligst i skibet. Bemalingen er fra 1980-1982 i blå, rød og gråhvid.

Degnestol
Seem Kirke har en degnestol fra 1716, der er sammenbygget af dele fra forskellige tider. Stolen har bemaling fra 1980-1982 med blåt, gråhvidt og cinnoberrødt. Den er placeret i det sydvestre hjørne foran opgangen til prædikestolen.

Skab
Seem Kirke har et skab fra 1721, der er udført for kirkeværgen Niels Andreasen Saabye. Skabet, der måler 190x100x35 cm., er malet i 1980-1982 i blåt, gråligt, beige og rødt. Skabet står ved triumvæggen i korets nordvestlige hjørne.

Pengebøsse
Seem Kirkes pengebøsse er fra før 1718, er cylindrisk og af kobber. Den befinder sig vestligst i skibet på et lille konsol.

Dørfløje
Seem Kirke har en gammel fløjdør på loftet fra 1600´erne. Den består af tre store egetræsplanker med otte vandrette jern og måler 213x117 cm.

Vestpulpitur
Seem Kirke har et pulpitur mod vest, der er opsat i 1859 med dele fra et nordpulpitur fra 1733. Det blev indrettet til orgelpulpitur i 1908. Pulpituret står med fyldninger med bibelcitater fra kirkens Chr. IV´s bibel.

Orgel
Seem Kirkes orgel er bygget af P. Bruhn & Søn i 1983. Det har syv stemmer, ét manual og pedal. Orglet er tegnet af S. A. Aakjær i samarbejde med orgelbyggeriet. Orglet er placeret på vestpulpituret.

Ligbåre
Seem Kirke har på loftet en ligbåre fra 1701, der måler 378x55 cm. Den blev repareret i 1733 af snedkeren Hans Andersen og udsmykket med malede billeder og indskrift af Hans Poulsen fra Ribe.

Klokker og klokketårn
Seem Kirkes tårn er fra omkring 1500 og opført i munkesten. Der er adgang til tårnrummet i vest. Der er to klokker i tårnet. Den ene er fra omkring 1225 og måler 64 cm. i diameter. Den anden er en omstøbt klokke fra 1870, der bærer indskriften ”J. Meilstrup Randers 1870”. Derudover er der i våbenhuset ophængt to senromanske messeklokker, hver 20 cm. i diameter. De bruges til bryllupsklokker.

Præstestavle
1544-1572 Niels Olufsen
1572-1579 Mads Nielsen Wellejus
1580-1629 Jacob Hansen Buck
1629-1636 Lauge Vadersen Wellejus
1636-1648 David Laurietsen Foss
1648-1660 Hans Hansen Pouch
1660-1693 Bernt Laugesen Wellejus
1693-1732 Claus Johannes Gosmann
1732-1746 Nicolai Clausen
1746-1773 Peder Haard
1773-1782 Christian Carl Broersen
1782-1793 Mathias Galthen
1793-1830 Niels Lindberg
1830-1837 Albert Leth
1837-1842 Ludvig Christian Müller
1842-1856 Dines Pontoppidan
1856-1869 Carl Ludvig Theodor Jacobi
1869-1875 Carl Frederik Vilhelm Olsen
1875-1877 Jacob Borrig Lindbæk
1877-1887 Hans Bruse Vinding
1888-1898 Johannes G. Langkilde Lauesen
1898-1905 Emil Albeck
1905-1913 Harald Vilh. Kristensen
1913-1931 Vilhelm Birkedal Balslev
1932-1947 Aksel Emil Petersen
1947-1962 Alfred Kjeldgaard Knudsen
1962-1965 Palle Nielsen
1965-2005 Søren Krarup
2006- Torben Bramming

Præstebiografier
Ludvig Chr. Müller (1837-1842): Ludvig Chr. Müller havde været lærer for H. C. Andersen, Søren Kierkegaard og Grundtvigs sønner. Han var grebet af det grundtvigske og særlig dets skoletanker. Han var kendt som en betydelig prædikant.

Dines Pontoppidan (1843-1856): Dines Pontoppidan er en af de kendte, der har været præst i Seem. Han var kendt som forfatter og prædikant med hang til det grundtvigske. En af hans kendte sønner var Morten Pontoppidan.

Emil Albeck (1898-1905): Emil Albeck var en vigtig person inden for skolevæsenet, men han var præst i Seem i sin ungdom, hvor han havde blik for det sønderjyske og dets problemmer. Han var grundtvigsk præget.

Søren Krarup (1965-2005): Søren Krarup er offentligt kendt som en flittig debattør og medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti. Han har forfattet flere bøger og adskillige artikler. Han støtter sig teologisk til Dansk Tidehverv.

Kirkegård
Kirkegården har bevaret de gamle grænser mod syd, øst og nord. Den er udvidet mod vest i 1968.

Gravminder
Epitafier i Seem Kirke:
1. Over Nicolai Christian Pilov, omkring 1698. Det hænger øst for norddøren.
2. Over Hendrich Jørgensen Rønnov, delefoged på Schackenborg og kirkeværge og hans hustru Anna Nisdatter, efter 1707. På skibets nordvæg.
3. Over ukendt, 1744 eller 1745. Udført af snedkeren Hans Andersen og malet af Lars Jensen fra Skærbæk. På sydvæggen.
4. Over soldaten Hans Nissen Hansen, der faldt i Dybbøl, 1864. Det er placeret på nordvæggen

Gravsten i Seem Kirke
1. Først sat over Chresten Nielsen, 1600´ernes begyndelse. Genanvendt i 1762 og sat over Iver Jensen Stavnager og i 1774, hvor hans hustru, Anna Beyer Ivers, er tilføjet. Op ad skibets vestvæg.
2. Over ukendt, 1600´erne. Østligst i tårnrummets gulv.
3. Over Ifver Lavridtsen af Stavnager, der var kirkeværge, og hans hustru Kiersten Thomasdatter af Stavnager samt deres søn Lavrids Ifversen Stavnager. I 1748 er tilføjet Søren Beyer Iversen af Stavnager samt 1777 Iens Iwersen af Stavnager med hans hustru Botilla Ienskone af Stavnager. I tårnets nordvæg.
4. Over ukendt, fra 1600-1700´erne. Ved indgangen til våbenhuset.
5. Over Nicolai Christian Pilov, gravflise, omkring 1698. På skibets nordvæg.

Kilder: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3379 ff.Louw 31.10.2008. K